Et nyt ph.d.-projekt viser, at 20 procent af dem – eller hver femte - der har mistet en nærtstående, udvikler symptomer på kompliceret sorg og depression.
 |
| -Vi skal kige på hvert enkelt menneske. Har han/hun ikke fået det bedre efter seks måneder, så aftager problemer ikke af sig selv, siger psykolog Mai-Britt Guldin, der i dag fredag den 15. juni forsvarer sin ph.d. om sorghåndtering i sundhedsvæsenet. |
-Langt de fleste mennesker kommer godt igennem et sorgforløb, selv om sorgen er pinefuld og varer længe. Men mit ph.d.-projekt viser, at det rent faktisk er svært for de sundhedsprofessionelle at finde de 20 procent efterladte, som har et særligt behov for støtte, siger psykolog, specialist i psykoterapi, Mai-Britt Guldin fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, som i dag fredag den 15. juni forsvarer sin ph.d. om sorghåndtering i sundhedsvæsenet.
Forbruget af sundhedsydelser stiger
Mai-Britt Guldins forskning viser også, at det at miste en ægtefælle på grund af kræft i udtalt grad øger forbruget af sundhedsydelser.
-De har et større forbrug af ydelser fra egen læge, vagtlæge, psykologer og psykiatere. Medicinforbruget stiger, og mange bliver indlagt på hospitalet i længere tid, siger Mai-Britt Guldin.
Ifølge Mai-Britt Guldin er det særligt omkring dødsfaldet og de efterfølgende måneder efter dødsfaldet, at man ser en voldsom stigning i brugen af sundhedsydelser. Hun har i to år fulgt 6.500 danskere, som har mistet, og sammenlignet dem med 65.000, der ikke har mistet.
-Det, som er meget overraskende, er, at rigtig mange fastholdt det forhøjede forbrug af ydelserne i sundhedsvæsenet gennem de to år, og at forbruget af antidepressiver også var stigende, siger hun.
Mere fokus på organiseringen af sorgbehandlingen
Mai-Britt Guldin slår fast, at man på ingen måder må sygeliggøre dem, der sagtens selv kan klare sorgen, men sundhedsvæsenet skal være i stand til at finde de 20 procent, som er på vej til at udvikle en kompliceret sorg.
Hun mener, at der er et stort behov for information om kompliceret sorg til de sundhedsprofessionelle og om, hvordan man lærer at skelne mellem symptomer på sorg, som aftager og den, som ikke gør.
-Vi skal kigge på hvert enkelt menneske. Har han/hun ikke fået det bedre efter seks måneder, så aftager problemer ikke af sig selv, siger Mai-Britt Guldin.
Kræver ikke flere ressourcer
Mai-Britt Guldin mener bestemt ikke, at det kræver ekstra ressourcer, at der kommer langt mere fokus på sorg i sundhedsvæsenet. Man skal blot øge fokus på organiseringen af sorgbehandlingen.
-De gode kræfter er til stede. Eksempelvis gør sygeplejerskerne og de praktiserende læger et flot stykke sorgarbejde i dag. Det skal bare målrettes lidt bedre. Det allerbedste ville være, hvis der hurtigst muligt bliver lavet nationale retningslinjer, så har alle vi sundhedsprofessionelle noget at tage udgangspunkt i, fastslår Mai-Britt Guldin.
Mai-Britt Guldin forsvarer sit ph.d.-projekt i dag fredag den 15. juni kl. 14.00 i Samfundsmedicinsk Auditorium, Aarhus Universitet. Titlen på afhandlingen er: Bereavement in Healthcare, Implications, Identifications and Intervention.
Sorg og reaktionerTil top Tilbage