Mellem 150 og 160 danske børn rammes hvert år af kræft. For første gang i Danmark er det nu blevet undersøgt, hvor lang tid der går, fra første symptom opstår til behandlingen går i gang for en stor gruppe børn med forskellige kræftformer. Undersøgelsen viser, at en fjerdedel af børnene får stillet diagnosen mindre end en uge efter den første kontakt til sundhedsvæsenet, men samtidig oplever en anden fjerdedel, at de må igennem meget lange udredningsforløb.
 |
| Jette Ahrensberg står bag undersøgelsen, der blandt andet viser, at børn med kræft ændrer lægemønster flere måneder før diagnosen. |
- Det går relativt hurtigt for en del af børnene, men det kan stadig gøres bedre. Hvert fjerde barn oplever et tidsforløb, som varer længere end tre måneder fra første symptom til behandling. Heriblandt er der nogle, som har vældig lange forløb og først får stillet diagnosen og kommer i behandling efter 6, 9 eller endda 12 måneder, siger Jette Ahrensberg, forfatter til afhandlingen og læge ved Center for Forskning i Cancer i Praksis ved Aarhus Universitet.
Det er typisk de lidt større børn og børn med kræft i hjerne og knogler, der har de længste forløb, viser undersøgelsen, der blandt andet bygger på svarene fra 377 forældre og 315 praktiserende læger. Blandt børn med kræft i hjernen ventede den fjerdedel, som havde de længste forløb, i seks måneder eller længere fra symptom til behandling. De korteste forløb sås blandt de 0-4-årige og blandt børn med leukæmi og lymfekræft.
Går oftere til lægen
En anden del af undersøgelsen bygger på data fra 1278 børn med kræft og 10 gange så mange kontrolpersoner. Den viser, at børn med kræft begynder at gå hyppigere til læge flere måneder før, diagnosen stilles. Den siger til gengæld ikke noget om, hvorfor de går hyppigere til læge end raske, jævnaldrende børn.
- Det er interessant, fordi det kunne tyde på, at børn med kræft får symptomer, før end vi regner med. Det er noget vi skal dykke mere ned i fremtiden, siger Jette Ahrensberg.
Svært opgave at finde de få med kræft
Generelt er symptomerne på de kræftsygdomme, der rammer børn mere uspecifikke og vage, end dem der ses hos voksne. De mest almindelige symptomer blandt børnene i undersøgelsen var smerter, hævelse og træthed – symptomer som masser af raske børn også har ind i mellem. Det kan gøre det vanskeligt at finde de få alvorligt syge børn blandt de mange børn, som kommer med mere harmløse sygdomme.
-Enhver vil gøre alt for tidligt at opdage kræft hos børn. Selvom det for den enkelte læge er ekstremt sjældent, at de ser et barn med kræft, så er det vigtigt at have sådanne sjældne sygdomme i baghovedet, siger Jette Ahrensberg.
- Det var generelt ikke i almen praksis, vi så forsinkelserne i diagnostikken, men vi kunne se, at den praktiserende læge har en vigtig rolle i at sende barnet videre til undersøgelse. Og hvis mistanken om alvorlig sygdom er til stede, er det vigtigt, at den praktiserende læge skriver det i papirerne, når barnet henvises, fortsætter hun.
Ifølge undersøgelsen går det tre gange så hurtigt med udredningen, når mistanken om kræft gives videre i systemet, end hvis henvisningen er mere vag.
Piger kommer senere til lægen end drenge
Et andet og overraskende resultat fra undersøgelsen er, at pigerne går længere tid med symptomer, inden de kommer til læge, end drengene gør. Faktisk var sandsynligheden for et langt forløb fra symptom til første besøg hos lægen dobbelt så stor, hvis man var pige.
- Vi ved ikke, hvorfor det er sådan. Jeg tror egentlig ikke, det er fordi, man opfører sig anderledes som forældre til piger, men det kan være en mulighed. En anden forklaring kan være, at pigerne i højere grad og tidligere fortæller om måske mildere symptomer end drenge, siger Jette Ahrensberg.
Til top Tilbage