”Der skal ske en udredning”. Sådan lyder et eksempel på skriftlig kommunikation fra læge til patient, som kun lidt mere end hver femte i undersøgelsen forstod.
”Man vurderer aktiviteten i sygdommen” og ”De vil blive tilbudt en af hospitalets alternative behandlinger” er to andre eksempler fra en undersøgelse, hvor ordene, der står i kursiv, blev sat på prøve for at se, om ganske almindelige danskere kan forstå, hvad lægerne skriver. De to sidste eksempler blev kun forstået korrekt af omkring hver tredje.
 |
| Informationsskrivelser fra lægen indeholder ofte helt almindelige ord brugt i usædvanlig sammenhæng, og så bliver ordene vanskelige at forstå, viser ny undersøgelse i Ugeskrift for Læger. |
143 almindelige ord fra indlægssedler, informationstekster om forsøg og spørgeskemaer blev testet af 404 kursister på 9.- 10. klassetrin på voksenuddannelsescentre (VUC).
Resultatet var, at rigtig mange ord dumpede. Ingen af de 143 ord blev forstået rigtigt af alle – ikke engang af 9 ud af 10 af kursisterne. Langt de fleste ord blev forstået af under halvdelen af kursisterne, og det var ikke specielt svære ord, fastslår læge, ph.d. og associeret forsker ved det Sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, Hanne Thorsen. Hun står bag undersøgelsen, der offentliggøres i dag i Ugeskrift for Læger.
- Det er helt almindelige danske ord, som bliver brugt i usædvanlig sammenhæng, så almindelige mennesker har svært ved at forstå dem.
Lug ud i fagsproget
Hanne Thorsen kalder det lægernes stammesprog, for som alle andre faggrupper har læger deres fagsprog. Det skal de luge ud i, når de taler og især skriver til patienter, mener hun:
-Når vi skriver, har vi svært ved at løsrive os fra jargonen. Det er jargon, når vi skriver ”massiv spisning” eller ”provokeret abort”. Provokeret i den sammenhæng er et fremmedord, som mange ikke forstår, når de går ud af 9. eller 10. klasse. Konsekvensen er usikkerhed, og måske vil nogen ikke ønske at være med i forsøg, hvis de er usikre på, hvad det handler om og ikke tør spørge, siger hun.
Eksempler på ord, der blev misforstået:
Akut (39 pct. gav en rigtig forklaring): Mange opfattede akut som farligt.
Abnormt (17 pct. gav en rigtig forklaring): Mange opfatterde abnormt som enormt.
Isolerede tilfælde (24,8 pct. gav en rigtig forklaring): Det blev opfattet som om, man skulle være i isolation.
Et af de eksempler fra en informationstekst til et forsøg, som kun 18,4 pct. gav en rigtig forklaring på var: ”Herefter skal det kvitteres på toilettet i en udleveret spand”
Brug lidt flere ord
- Det er opstyltet og måske lidt gammeldags sprog. Jeg tror, det kan være et eller andet med, at man som læge ikke ønsker at komme for tæt på, for det skal heller ikke blive for intimt. Men resultatet er jo, at folk kommer hjem og læser den her information. De ved ikke, hvad det betyder, og det gør deres familie heller ikke. Og de ringer jo ikke op og spørger. Men hvis det er en afføringsprøve, det handler om, så skriv dog afføringsprøve. Vi skal virkelig være forsigtige og hellere bruge et par ord mere, når vi taler og skriver til patienterne, så vi er sikre på, at de forstår det rigtigt, siger Hanne Thorsen.
Hun har et bud på, hvordan man kan få luget ud i fagjargonen og sikre, at flere forstår, hvad der står i materialet fra lægen:
-Jeg mener, der skal nedsættes paneler i regionerne, hvor almindelige mennesker uden lægefaglig baggrund læser informationstekster igennem, før de sendes ud, så man kan undersøge om de f.eks. tøver med ord, fordi de ikke forstår dem. 10-15 mennesker er nok. Så kan man gå ud fra, at kan de forstå det, så er det forståeligt for mange flere, end hvis man ikke gjorde det, siger Hanne Thorsen.
God kommunikation er god lægefaglighed
Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen, har skrevet leder i Ugeskrift for læger om undersøgelsen. For ham er der ingen tvivl: Det er en forudsætning for god lægefaglighed, at man prioriterer god kommunikation med patienterne, og han mener både, der er god grund til at tænke over sproget, når man skriver, og når man taler med patienten.
-God kommunikation mellem behandler og patient er altafgørende for trygheden. Hvis den er i orden, så oplever patienten også mindre angst og oplever symptomer og smerter anderledes. En undersøgelse har vist, at hvis en kræftpatient får forskellig besked fra forskellige læger, så opfatter patienten smerterne værre. Derfor er det så vigtigt, at man som læge sikrer sig, at man ved, hvor patienten er i sin oplevelse af sygdommen. Et simpelt spørgsmål ved en samtale kunne være: "Hvad fik du at vide af lægen, sidste gang?", siger Frede Olesen.