Biobanken indeholdt dels tusindvis af cellekulturer, som bruges til grundforskning – og dels 900.000 prøveglas med blod, urin og fedtbiopsier, som er alfa og omega i Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse omkring kost, kræft og helbred.
20 studentermedhjælpere er hyret til at rense prøverne. Hver eneste af de 900.000 prøver skal bl.a. renses manuelt med en serviet, før de scannes og pakkes om.
900.000 prøve renses ved håndkraft Rensningen af prøverne er en lang proces. Den forurenede is fjernes først. Herefter skal prøverne desinficeres, renses, scannes og pakkes om.
- Dertil kommer, at prøverne i et år har været opbevaret ved kun minus 30 grader i stedet for de normale 150 minusgrader. Vi ved ikke, hvor meget temperaturforskellen påvirker prøverne. Vi regner dog med, at al vores DNA-materiale er intakt, vurderer forskningsleder Anne Tjønneland, som leder Kost, Gener og Miljø og den forskningsenhed, som står for en stor del af oprydningen i biobanken.
Kræftens Bekæmpelse midt i ”epicentret”
De fleste københavnere husker lørdag aften den 2. juli sidste år, hvor hovedstaden oplevede et af de værste regnskyl i mands minde. Op mod 100 millimeter regn oversvømmede København på et par timer – eller det samme som næsten to måneders regn på en normal dansk sommer Kræftens Bekæmpelse på Østerbro i København befandt sig i ”epicentret” af syndfloden.
Oversvømmelsen den 2. juli sidste år - set udefra ved biobanken i Kræftens Bekæmpelse på Østerbro i København.
Kloakvand i mandshøjde
- Et ufatteligt syn mødte os dagen efter. Kloakvandet stod op til 1.70 meter i kælderen, hvor vi opbevarede vores prøver i 22 nitrogentanke, som blev oversvømmet. Selvom vores sikkerhedssystemer var gode, var de naturligvis ikke bygget til at klare så voldsomme oversvømmelser, fortæller postdoc Nina Roswall, som står for koordineringen af det praktiske arbejde med genetableringen af biobanken.
Status
- Det var jo hele mit og mange andre forskeres livsværk, som blev oversvømmet på én aften. Vi har efterfølgende reageret hurtigt og gjort en kæmpe indsats for at for at redde materialet.
Det vigtigste er, at vi nu er godt på vej til at få genopbygget biobanken, og at vores forskningsmateriale er sikret endnu bedre i fremtiden, vurderer forskningsleder Anne Tjønneland.
I første omgang regner forskerne med, at næsten alle 900.000 prøver kan bruges igen efter rensningen. Spørgsmålet er blot til hvad?
Det er næppe et problem med DNA, som er meget robust. Mens f.eks. C-vitamin er ret følsomt og påvirkeligt. Men vi er bestemt optimistiske og regner med at kunne bruge prøverne igen til mange forskellige analyser, siger postdoc Nina Roswall.
|
|
|
Inden prøverne kan renses, skal isen fjernes. Det sker primært ved hjælp af en speciel frysetørringsteknik, dog må noget af isen som her fjernes manuelt med en hammer. |
Forskning forsinkes
Oversvømmelsen ramte ikke kun de 900.000 prøver, som bruges til den epidemiologiske forskning omkring kost, kræft og helbred – også grundforskningen fik et skud for boven. Grundforskerne opbevarede i tusindvis af såkaldte cellelinjer i biobanken. Cellelinjer stammer fra cellekulturer, som forskerne f.eks. selv har dyrket frem.
- Vi er i fuld gang med at genetablere en stor del af vores cellebank, men nogle af de mest lovende cellelinjer er gået tabt for altid, da der ikke findes kopier, fortæller gruppeleder professor Per Guldberg, der er leder af Cancergenetisk Laboratorium i Kræftens Bekæmpelse.
Inden oversvømmelsen havde han brugt tre år på at udvikle cellelinjer til sit forskningsprojekt. Projektet gik ud på, at udvikle nye behandlingsmetoder mod kræft ved at følge specifikke celler og undersøge, hvordan de udvikler sig til kræft og spredes.
- Vores forskning er selvfølgelig blevet sat en del tilbage. En del af cellelinjerne har vi kunnet genanskaffe, ikke mindst takket være kolleger i ind- og udland. Men meget er tabt. Det har været en barsk omgang og forsinket vores forskningsprojekter, fortæller Per Guldberg, der er gruppeleder i Cancergenetisk Laboratorium i Kræftens Bekæmpelse.
 |
| Prøverne ligger i kasser placeret i såkaldte racks i store kummefrysere i biobanken og venter på at blive renset. |
Store skader på cellerne
Præcist hvor mange cellelinjer, der har taget skade, er svært at sige. Cellelinjerne opbevares i tanke med flydende nitrogen ved minus 195 grader. Regn- og kloakvand er trængt ind i tankene, og derved blev en stor del af cellerne tøet op. Selv om tankene hurtigt blev tømt for vand og ny flydende nitrogen blev fyldt på, er en stor del af cellerne ødelagt.
Værdifulde brystkræftceller
I Brystkræftgruppen er det lykkedes at opdyrke nogle af de meget værdifulde brystkræft cellelinjer, som det har taget forskerne meget lang tid at etablere. Cellelinjerne bruges til at afklare, hvordan brystkræftceller kan blive modstandsdygtige mod behandling med antiøstrogener.
- Vi har været nødt til at prioritere de cellelinjer, som er allervigtigst for vores projekter lige nu. I tankene ligger cellelinjer, som har taget os mange år at udvikle. Og en meget stor del af disse cellelinjer er ødelagte, siger Anne Lykkesfeldt, der er leder af Brystkræftgruppen.
.
I løbet af det næste halve år skal der ryddes op i tankene, og det er en tidskrævende opgave at få overblik over hvilke prøver, der bør bevares med henblik på senere testning, og hvilke der kan kasseres.
Klar til foråret 2013
 |
| Forskningschef Jørgen H. Olsen er optimistisk: Oversvømmelsen sidste år ramte os hårdt, men vi er godt på vej til at få genetableret og sikret den ny biobank. |
- Det er klart, at sidste års oversvømmelse var et hårdt slag mod Kræftens Bekæmpelses forskning. Men helt i forskningens ånd analyserede vi situationen, fik planlagt genopretningen og omprioriteret forskningsprojekter, hvor det var nødvendigt.
Og det var selvfølgelig også vigtigt, at ledelsen af Kræftens Bekæmpelse hurtigt og kontant bakkede forskerne op med penge og hjælp til etablering af en ny biobank, siger forskningschef Jørgen H. Olsen, som er øverste leder af hele forskningen i Kræftens Bekæmpelse.
Genopbygningen af biobanken ventes først endelig færdig til foråret 2013. Hvad det i alt kommer til at koste Kræftens Bekæmpelse i kroner og øre er svært at gøre op, men der bliver sandsynligvis tale om et tocifret millionbeløb.
For et sikre mod voldsomme regnskyl i fremtiden er Kræftens Bekæmpelses biobank flyttet til stueetagen. IT og telefoninstallationer er også flyttet, lige som kældrene er sikret med forhøjede nedgange og tilbageløbsspærrer på afløb.
Se TV-indslag fra 21-Søndag på DR1
Se også nyheder fra Center for Kræftforskning
Til top
Tilbage
Biobanken
Biobankens historie går tilbage til 1993, hvor Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse: Kost, Kræft og Helbred blev startet. Formålet var at undersøge sammenhængen mellem kostvaner, livsstil og udvikling af kræftsygdomme. Flere end 57.000 danskere har deltaget i undersøgelsen.
Derudover rummer biobanken også mange tusinde cellelinjer (cellekulturer). De bruges til grundforskningen, som sammen med den epidemiologiske forskning er grundstammen i Kræftens Bekæmpelses egen forskning. Forskningen har til huse i det nye Center for Kræftforskning, som blev oprettet i 2012.
Centret ligger i Kræftens Bekæmpelses hovedsæde på Østerbro i København.