Alex Mitchell er kendt som en af de bedste internationale forskere indenfor psykosocial-onkologi, der dækker de mange forskellige psykologiske og sociale problemer, som meget ofte følger i kølvandet på en kræftdiagnose.
 |
| Internationale kræftforskere mødtes i går København. Her diskuterer Alex Mitchell og James Coyne, hvordan vi bedst hjælper patienter tilbage til hverdagen efter kræftbehandling. |
De seneste britiske undersøgelser viser, at mange kræftpatienter oplever stærk angst i lang tid efter diagnosen. Men alligevel får to ud af tre patienter slet ikke den psyko-sociale støtte til at klare angsten, som de har brug for.
Pårørende rammes mest af angst Mere overraskende er det måske, at angst og depressioner hos pårørende er langt mere udbredt end hos patienterne selv. Ægtefæller, børn og andre nære familiemedlemmer er altså mere bekymrede og bange end kræftpatienten, viser de britiske undersøgelse.
-Det ser ud til, at pårørende oftere rammes af angst og depressioner end kræftpatienterne selv. Vi har haft så travlt med at undersøge og forske i rehabilitering af kræftpatienterne, så vi ofte glemmer, at der bag hver kræftpatient står en hel familie og nære venner, som psykisk og måske socialt også er berørt af sygdomsforløbet.
Derfor er det også på tide, at vi fokuserer mere på, hvordan vi bedst kan støtte og rådgive pårørende. De har virkelig brug for hjælp, siger Alex Mitchell.
Alex Mitchell er også forfatter til bogen ”Screening for Depression”, som er blevet lidt af en international ”fagbibel”. Samtidig leder Mitchell en forskningsafdeling i tilknytning til University of Leicester, som undersøger og udvikler nye psykosociale behandlingsmetoder i tæt klinisk samarbejde med kræftpatienter.
Hjælp hos Kræftens Bekæmpelse I Danmark er der heller ikke systematisk tilbud om psykologisk støtte til kræftpatienter, og patienterne bliver i vidt omfang henvist til at opsøge Kræftens Bekæmpelse. Enten den lokale rådgivning, internettet eller telefonlinjen, som også tilbyder hjælp til kræftpatineter og deres pårørende.
Også de pårørende må, alt overvejende, selv klare de psykologiske og sociale problemer i forbindelse med, at et familiemedlem får kræft.
- Vi fandt i en undersøgelse, at mænd gift med kvinder, der var behandlet for brystkræft, havde en øget risiko for at blive indlagt med en depression, fortæller professor Christoffer Johansen, som leder forskningsenheden Livet efter Kræft ved Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter.
 |
| De rette tilbud om rehabilitering efter kræft savnes også i Danmark, siger professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse. |
-Det er bemærkelsesværdigt, fordi enhver jo ved, at der skal meget til, før man bliver indlagt med en depression. Tilbud om psykologhjælp er overvejende forbeholdt borgere med meget alvorlige depressioner, f.eks. borgere, som er selvmordstruede eller kan være til fare for andre, siger Christofer Johansen.
Den danske undersøgelsen viste også , at kun få mænd i forhold til kvinder bliver indlagt, men at mange pårørende nok får medicinsk behandling for psykologiske problemer i forbindelse med, at en ægtefælle får kræft.
Psykosociale problemer har lav prioritet
Hverken Lægeforeningen eller de onkologiske selskaber, har i øjeblikket efteruddannelseskurser for behandlere, som fokuserer på psykosociale problemer hos kræftpatienter.
Professionshøjskolerne har dog etableret en efteruddannelse med fokus på rehabilitering af kræftpatienter. Og Syddansk Universitet udbyder en master-uddannelse i rehabilitering. Dertil kommer, at en række hospitaler efterhånden har ansat sygeplejersker, som har ansvar for rehabilitering af kræftpatienter.
Millioner lever med kræft
Den gode nyhed er, at kræftpatienter i dag kan behandles og lever længere. Det betyder også, at der er 3-4 gange så mange såkaldte overlevere efter kræft, som der er nye kræftpatienter, der netop har fået diagnosen eller er i behandling for sygdommen.
På verdensplan er der i dag 25 millioner overlevere - mennesker, som er kommet igennem sygdommen og lever med kræft.
Og jo bedre vi bliver til at behandle kræftsygdommene, jo flere kræftoverlevere bliver vi. Kræftoverlevere, som har behov for rehabilitering. Det kan være fysisk genoptræning, støtte til fysiske aktiviteter og sport, psykologhjælp, bistand fra socialrådgivere, kostvejledning, rådgivning af pårørende osv.
-Undersøgelser viser, at 40 pct. af kræftoverleverne på verdens plan har brug for forskellige former for rehabilitering, f.eks. i form af psykosocial støtte - men som oftest får de ikke den hjælp de har brug for. Og dertil kommer kvaliteten af den rehabilitering, som trods alt gives i dag ti - men til alt for få kræftpatienter i forhold til det store behov, siger Alex Mitchell.
Hvad er dine erfaringer med de nuværende tilbud om rehabilitering indenfor det psykosociale område – hvilke tilbud virker bedst? -Trods mange store meta-analyser, er det svært at svare entydigt på endnu. Men min personlige mening er – ud fra mange års erfaringer – at kræftpatienter er de bedste til at hjælpe kræftpatienter. Dels mangler der rehabiliteringstilbud, og dels er kvaliteten af de nuværende tilbud ikke god nok. Vi mangler simpelthen psykosociale eksperter, som kan forske og skaffe os mere viden om behovene, og om hvordan vi skal skrue de forskellige tilbud sammen i fremtiden, lød budskabet fra Alex Mitchell, da han i går besøgte København og deltog i den internationale kræftkonference om rehabilitering og livet efter kræft arrangeret af Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse har netop samlet nogle af verdens kræftforskere til to internationale konferecner i København:
ET GODT LIV EFTER KRÆFT
var emnet, da 500 danske og internationale kræftforskere, behandlere og andre fagfolk indenfor sundhedsvæsenet mødtes i denne uge i København til en stor konference arrangeret af Kræftens Bekæmpelse.
Rehabilitering af kræftpatienter er et relativt nyt område indenfor kræftbehandling, og der mangler fortsat forskning og viden om effekten og behovene for rehabilitering. Formålet med ”The European Cancer Rehabilitation & Survivorship Symposium 2012” var netop at udveksle ny viden og erfaringer om kræftpatienters behov for rehabilitering, f.eks. fysisk genoptræning, psykisk støtte, hjælp til at vende tilbage til jobbet, børnepasning og hverdagens mange andre gøremål. Konferencen blev finansieret af det nordiske kræfttidsskrift ACTA og afholdt i København fra den 17. til 18. september.
CELLERNES STOFSKIFTE OG KRÆFT
er emnet for det andet symposium med titlen ”Metabolisme og Cancer”. Her mødtes nogle af verden førende kræftforskere med fokus de nyeste landvindinger i laboratoriet indenfor celleforskning og kræft. Formålet er at forstå kræftcellers udvikling bedre og dermed skaffe ny viden, så kræftpatienter kan få mere effektiv og mere målrettet behandling i fremtiden. Symposiet afholdtes i Kræftens Bekæmpelse i Købenavn den 17. til 19. september og slutter altså i dag.
Forskning i Kræftens BekæmpelseTil topTilbage