Tredobling inden for 15 år
Kræftens Bekæmpelse har i samarbejde med urologer fra Rigshospitalet i København fulgt alle prostatakræftpatienter fra det nationale Cancerregister – knapt 63.000 mænd - fra 1978 og frem til 2009. Resultaterne offentliggøres i det ansete kræfttidsskrift Acta Oncologica.
-Det er korrekt, at vi - trods øget fokus på prostatakræft, hyppigere PSA tests, tidligere behandling og flere behandlingstilbud - endnu ikke har kunnet se nogen effekt på dødeligheden af sygdommen, siger seniorforsker og læge Søren Friis fra Kræftens Bekæmpelse.
Hyppigste kræftsygdom for mænd
-Forklaringen er næppe, at der er sket en reel stigning i hyppigheden af sygdommen. Den udbredte brug af PSA tests (PSA, Prostata Specifikt Antigen) synes at være den primære årsag til, at lægerne opdager tre gange så mange tilfælde af prostatakræft i dag, siger Søren Friis.
Prostatakræft er den hyppigste kræftsygdom blandt mænd i Danmark og den næsthyppigste dødsårsag. Hvert år dør cirka 1100 mænd af sygdommen.
Langt liv uden symptomer Undersøgelsen peger på, at den øgede brug af PSA tests de sidste 15 år ikke altid er til fordel for den enkelte patient - eller for sundhedsøkonomien. Mange ældre mænd kan leve et langt liv med en uopdaget prostatakræft, som kun udvikler sig langsomt og ikke giver symptomer. Problemet er, at det er vanskeligt at skelne imellem de patienter, der hurtigt bør tilbydes behandling, og de patienter, som man med gevinst for patienten og sundhedsvæsenet kan undlade at behandle og nøjes med at følge over tid.
En tidligere undersøgelse viste, at otte ud af ti 80-årige mænd med prostatakræft døde af andre sygdomme end prostatakræft, som f.eks. hjerte-karsygdomme eller diabetes. Derfor anbefales det, at PSA testen alene bruges, hvis der er en lægelig begrundet mistanke om sygdommen; eller at to eller flere nære pårørende i mandens familie har haft prostatakræft.
Overbehandling uden effekt
- Med den øgede brug af PSA tests diagnosticeres prostatakræft ofte tidligt i sygdomsforløbet. Når diagnosen først er stillet, forventer mange patienter at blive behandlet, selv om behandlingen ofte har alvorlige bivirkninger og måske slet ikke er nødvendig, da de fleste tilfælde af prostatakræft kun udvikler sig langsomt, fortæller Søren Friis. Han frygter, at vi er i gang med at overbehandle mange patienter.
Falske PSA svar
Dertil kommer, at PSA-testen ikke er så sikker. Der er mange falsk-positive og også en del falsk-negative resultater.
Falsk-positive test skaber naturligvis frygt hos mænd, som ikke fejler noget. Ofte skal patienterne alligevel igennem et længere forløb med nye undersøgelser og kontrol, før man kan udelukke at manden har prostatakræft.
Falsk-negative resultater er også problematiske, idet de kan skabe en falsk tryghed hos både patient og læge i tillid til, at patienten ikke fejler noget og herefter ikke bliver observeret så tæt af lægerne, fortæller Søren Friis.
Hvordan bør PSA testen anvendes?
-PSA testen er en godt værktøj, når lægerne skal stille diagnosen prostatakræft, hvis der vel at mærke er symptomer eller undersøgelser, som antyder en mulig prostatakræft. Som screeningsværktøj er indikationen for at bruge PSA testen på nuværende tidspunkt alene forbeholdt mænd med arvelig disposition. PSA testen har også stor værdi i lægernes observation af patienter med prostatakræft, hvad enten de er behandlet for sygdommen eller blot følges over tid, siger Søren Friis.
-Men brug af PSA testen bør altid overvejes meget grundigt, og generel screening bør undgås. Det primære formål med en screeningstest er at reducere dødeligheden og forbedre livskvaliteten - ikke at sygeliggøre, skabe unødig frygt eller overbehandle, fastslår seniorforsker og læge Søren Friis fra Kræftens Bekæmpelse.
Behandling af prostatakræft
Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. For op mod 50 pct. af de mænd, som rammes af prostatakræft, er sygdommen ikke umiddelbart livstruende.
Hvis man i en høj alder får konstateret ikke-aggressiv prostatakræft, bør behandling undgås, og lægen bør alene følge patienten over tid.
Behandlingen af prostatakræft har ofte betydelige bivirkninger, herunder impotens og inkontinens.
Behandlingen består primært af operation, strålebehandling, antihormonbehandling eller kemoterapi. De senere år er der udviklet en lang række nye behandlinger, bl.a. nye former for kemoterapi og såkaldte prostatakræft-vacciner (immunoterapi), som ser ud til at kunne forlænge overlevelsen.
..