Myte 1: Kosttilskud kan forebygge prostatakræft.
- Mange tror, at det er en god idé at spise kosttilskud, fordi enkelte vitaminer og mineraler kan være med til at forebygge kræft. Men det er mere komplekst end som så, siger Christine Paludan-Müller, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse.
 |
| Motion er godt - også i forhold til at mindske risikoen for at udvikle prostatakræft. |
- Større undersøgelser blandt mænd om den forebyggende effekt af E-vitamin og selen er ligefrem blevet stoppet før tid, da der i stedet blev fundet en forøget risiko. Det bedste man kan gøre er at få vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer fra en varieret kost frem for høje doser kosttilskud.
Myte 2: Fiskeolier mindsker risikoen for at få prostatakræft.
- Store mængder fiskeolier synes ikke at forebygge prostatakræft. Men vi anbefaler, at man spiser 200-300 gram fisk om ugen. Både magre og fede typer. Fisk er sund mad med et højt indhold af vigtige næringsstoffer – særligt D-vitamin, jod og selen, siger Christine Paludan-Müller.
Myte 3: Tomatbaserede produkter som ketchup og pastasauce kan forebygge prostatakræft.
- Der er ikke overbevisende dokumentation for, at tomatbaserede produkter, og særligt stoffet lycopen, der giver tomater deres røde farve, har en beskyttende effekt mod udvikling af prostatakræft, siger Christine Paludan-Müller.
- Lycopen har ellers været i søgelyset, fordi tidligere undersøgelser har antydet en beskyttende effekt, men nyere studier, hvor der specifikt er målt på lycopen, har afkræftet en sammenhæng mellem lycopen og risikoen for prostatakræft.
Myte 4: Motion forebygger prostatakræft.
- En række undersøgelser har peget på en effekt af motion i forhold til både udvikling af prostatakræft, men resultaterne er ikke konklusive. Der er imidlertid færre overvægtige blandt fysisk aktive, og overvægt menes at øge risikoen for prostatakræft, siger seniorforsker og læge Søren Friis fra Kræftens Bekæmpelse.
- Samtidig har motion forebyggende effekt over for en række andre alvorlige sygdomme, herunder diabetes og hjertekarsygdom, så en anbefaling om at dyrke motion for at reducere risikoen for at udvikle prostatakræft er ukontroversiel indtil yderligere viden opnås.
Myte 5: Man ved ikke, hvornår man bør, og hvornår man ikke bør, behandle prostatakræft.
- Det er ikke helt korrekt. Problemet omkring prostatakræft er primært, at der diagnosticeres for mange patienter med tidlig prostatakræft som følge af for hyppig anvendelse af den såkaldte PSA-test. Når først en mand er diagnosticeret med prostatakræft, er der flere metoder til at vurdere, hvor alvorlig sygdommen er på diagnosetidspunktet og til evt. blot at følge sygdommen over tid. Det er dog korrekt, at man ikke har sikre værktøjer til at vurdere, hvilke tilfælde af prostatakræft i tidligere stadier, der sandsynligvis vil udvikle sig aggressivt, siger Søren Friis.
Om prostatakræft
Prostatakræft er kræft i blærehalskirtlen, der sidder lige under urinblæren hos mænd. Det er den hyppigste kræftform hos mænd - omkring 4.200 får hvert år konstateret sygdommen. Prostatakræft forekommer kun sjældent hos mænd under 50 år.
Læs mere om prostatakræft
Til top
Tilbage