Kræftsygdomme er den hyppigste dødsårsag blandt danskere under 65 år, og overlevelsen efter en kræftdiagnose i Danmark er lavere end i andre lande, vi sammenligner os med. Samtidig viser forskning, at kræften er mere fremskreden blandt de danske patienter, når den bliver opdaget, end tilfældet er for kræftramte i vores nabolande.
 |
| Professor Peter Vedsted: - Der er meget store forskelle på, hvor ofte den enkelte praktiserende læge sender patienterne videre til nye undersøgelser. |
-Vi kan have mange teorier om årsagerne. Vi ved, at danskernes livsstil, når det gælder alkohol, rygning, lav fysisk aktivitet og overvægt øger risikoen for udviklingen af kræft, men det alene forklarer jo ikke, hvorfor kræftsygdommene, når diagnosen bliver stillet, tilsyneladende er mere fremskredne i Danmark end i de andre lande, siger leder af Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP), professor Peter Vedsted.
Landsdækkende undersøgelse Med økonomisk støtte fra Kræftens Bekæmpelse går et forskerteam på centret ved Aarhus Universitet derfor nu i gang med at kortlægge variationen i f. eks. de praktiserende lægers brug af diagnostiske undersøgelser i sundhedssystemet. Projektet ledes af læge Peter Hjertholm.
Undersøgelsen, der omfatter omkring tre millioner danskere i alderen over 40 år, omfatter samtlige lægehuse og praksislægers brug af henvisninger og diagnostiske undersøgelser fra 2002-2009.
Det drejer sig om eksempelvis lægernes brug af røntgenundersøgelser af lungerne, test for blod i afføringen, undersøgelser for prostatakræft samt henvisninger til sygehus og speciallæger.
Store forskelle blandt læger -Vi ved allerede, at der er meget store forskelle på, hvor ofte den enkelte praktiserende læge sender patienterne videre til nye undersøgelser. Videre henvisning til speciallæger er eksempelvis mere udbredt i storbyerne end i tyndt befolkede områder i provinsen. I områder med mange ældre sender de praktiserende læger oftere patienterne til røntgenundersøgelser. Det kan skyldes mistanke om lungekræft, der jo er den tredjehyppigste kræftsygdom, siger Peter Vedsted, der også har noteret sig, at i nogle kommuner henviser lægerne oftere patienterne til supplerende undersøgelser på det lokale sygehus end i andre kommuner.
 |
| Læge Peter Hjertholm leder projektet. |
Formålet med forskningsprojektet er at få belyst, om forskellen i lægernes arbejdsrutiner har betydning for, hvor hurtigt kræftsygdomme opspores, og hvor vidt fremskreden sygdommen er, når den endelige diagnose kan stilles.
-Jo hurtigere kræften opdages, des bedre er patientens chance for at overleve. Derfor er det vigtigt, at vi får kortlagt, at der findes en variation og samtidig finder ud af, om den har betydning for patienternes prognose. Er det tilfældet, så må vi rette ind efter den viden, fastslår professor Peter Vedsted.
Forskningsprojektet forventes færdigt om to år.
Til top
Tilbage