Tiden er knap, når man skal til kontrol på hospitalet, og fokus er derfor ofte på, om patienten har tegn på tilbagefald eller ej. Den grundige snak om bivirkninger og senfølger må derfor ofte vige eller udsættes til næste kontrol.
Et spørgeskema og et computerbaseret elektronisk redskab skal forsøge at få skabt plads til, at læge og patient også får en samtale om bivirkninger. Og dem, der skal være med til at finde ud af, hvordan og om det kan ske, er en række hoved-halskræftpatienter fra Onkologisk Afdeling R, Herlev Hospital.
 |
| -Jeg har store forventninger til forsøget. For kommer det til at virke, som vi forventer, kan det elektroniske redskab give store muligheder i forbindelse med alle kontroller for kræft og andre sygdomme, siger Trille Kristina Kjær fra Kræftens Bekæmpelse. |
For her er der nemlig tale om en patientgruppe, som kender til bivirkninger/senfølger, fordi sygdommen og behandlingen rammer dels livsvigtige funktioner som f.eks. føde- og væskeindtagelse og vejrtrækningen, men også taleproblemer og mundtørhed er hyppige senfølger af behandlingen. Og så kan patientens ydre fremtoning også blive påvirket med kosmetiske eller funktionelle problemer til følge og dermed være med til at påvirke patientens sociale liv.
-Vi ved, at mange slås med så mange symptomer og bivirkninger af kræftbehandlingen, at det går hårdt ud over deres livskvalitet og gør det svært for dem at passe deres arbejde og hverdagen, siger ph.d. studerende, cand.scient Trille Kristina Kjær fra Kræftens Bekæmpelse, som sammen med Onkologisk Afdeling R på Herlev Hospital står bag forskningsprojektet.
Indkredse patientens problemer Deltagerne skal besvare et elektronisk spørgeskema i alt tre gange, når de er til kontrol på hospitalet. Man bliver blandt andet spurgt om, hvorvidt man har spiseproblemer, problemer med sine tænder, mundtørhed, og om man har sociale eller psykiske problemer. Man skal svare på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det værste.
-Det er et stærkt virtuelt redskab til at kunne se, hvordan patienten har det. Både læge og patient har et hurtigt overblik over, hvor man skal rette fokus, forklarer Trille Kristina Kjær.
Trille Kristina Kjær oplever, at der er stor interesse blandt patienterne for at deltage i forsøget.
-Jeg tror simpelthen, at det handler om, at de bliver hørt og kan se den store værdi i, at der kommer mere fokus på bivirkninger og senfølger. Vi håber, at redskabet kan fange nogle af problemerne, inden de når at udvikle sig, hvilket selvfølgelig vil betyde rigtig meget for patienternes livskvalitet på længere sigt, siger Trille Kristina Kjær.
Forskningsprojektet er et såkaldt case-kontrol studie. Alle deltagerne skal besvare spørgeskemaet tre gange. Men halvdelen af deltagerne får hjælp til at udfylde skemaet, og de får ’resultatet’ af besvarelserne med til samtalen hos lægen. Og et par dage senere bliver de ringet op og spurgt om, hvordan samtalen gik, og om de fik snakket om problemerne. Den anden halvdel må klare det hele selv.
-Flere og flere patienter overvinder deres kræftsygdom, men må slås med følgevirkninger. Derfor er det særdeles nødvendigt, at der kommer mere fokus på hjælpemidler til at spotte bivirkninger og senfølger, siger Trille Kristina Kjær.
Fokusere og spare tid Ifølge Trille Kristina Kjær ved man fra amerikanske undersøgelser, at både læger og patienter oplever, at et computerbaseret elektronisk redskab er betydningsfuldt.
-I disse tider, hvor alt skal effektiviseres, er det rart for både læge og patient, at have noget helt konkret at tage fat på. Der er jo ingen grund til at snakke om mundtørhed, hvis problemerne skyldes helt andre ting, siger Trille Kristina Kjær og tilføjer:
-Jeg har store forventninger til forsøget på Onkologisk Afdeling R, Herlev Hospital. For kommer det til at virke, som jeg forventer, kan det elektroniske redskab give store muligheder i forbindelse med alle kontroller for kræft og andre sygdomme, siger Trille Kristina Kjær.
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Onkologisk Afdeling R, Herlev Hospital og Kræftens Bekæmpelse. Det forventes afsluttet i september 2013. Kræftens Bekæmpelse støtter projektet.
Kræftens Bekæmpelse samler verdens kræftforskere
D. 17-19. september mødes forskere fra Kræftens Bekæmpelse med en række af verdens andre førende kræftforskere for at dele den sidste nye viden inden for behandling og rehabilitering af kræftpatienter. Det sker ved to konferencer i København, hvor Kræftens Bekæmpelse er medarrangør.
På den ene konference er temaet ”Et godt liv efter kræft”, og her skal forskerne bl.a. diskutere de behov, kræftpatienter har for rehabilitering i form af fysisk genoptræning, psykisk støtte, hjælp til at vende tilbage til jobbet, børnepasning og hverdagens mange andre gøremål.
Ved den anden konference er fokus rettet mod de nyeste landvindinger i laboratoriet; ny viden, som skal forbedre fremtidens kræftbehandling. Her er titlen ”metabolisme og kræft”, og her diskuterer en række af verdens førende forskere, hvordan viden om kræftcellers stofskifte kan bruges til at udvikle målrettede behandlinger.
Til top
Tilbage