Kræftens Bekæmpelse bruger ikke fup i markedsføring |
|
Dagbladet Politiken beskriver i dag, hvordan flere store danske organisationer bruger, hvad avisen kalder for fup, i bestræbelserne på at hverve flere medlemmer. – Det er ikke en metode, vi har benyttet os af. I Kræftens Bekæmpelse bestræber vi os på at overholde markedsføringsloven og være ærlige og redelige i vores henvendelser til danskerne, siger chefen for medlemsafdelingen, Trine Sisbo.
 |
| - Kræftens Bekæmpelse overholder markedsføringsloven og vi bestræber os på at være ærlige og redelige i henvendelser til danskerne, siger markedschef Trine Sisbo. |
Den nye form for medlemshvervning foregår ved, at et firma tilbyder konkurrencen, hvor man f.eks. kan vinde en Ipad eller få lov at prøvekøre luksusbiler i en måned, mens det reelle formål er, at fiske personlige oplysninger ud af deltagerne til brug for hvervning af medlemmer. Organisationerne betaler så mellem 10 og 25 kroner for de personlige oplysninger.
Ifølge Forbrugerombudsmanden er den form for konkurrencer i strid med markedsføringsloven og han har varslet en politianmeldelse mod det firma, som står bag konkurrencerne oplyser Politiken.
- Det er ikke en form for medlemshvervning vi bruger eller vil bruge i Kræftens Bekæmpelse. Vi bestræber os virkelig meget på at overholde markedsføringsloven og altid være ærlige og redelige i vores henvendelser til danskerne. Men det er et marked, som udvikler sig hurtigt, så det kan være svært for organisationerne - med begrænsede juridiske ressourcer - at gennemskue, alle de mange tilbud vi løbende får fra forskellige firmaer, siger Trine Sisbo, som er markedschef for privatområdet i Fundraising og Medlemmer i Kræftens Bekæmpelse.
Læs artiklen på politiken.dk
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 17-09-2012