Overlevelsen af kræftsygdomme i spiserøret, mavemunden og mavesækkenøvre - det der tilsammen hedder mave-tarm systemet - er forbedret i de seneste 10 år. Det skyldes en betydelig indsats med at centralisere patientbehandlingen, kemoterapi og et nært samarbejde mellem specialerne kirurgi, thoraxkirurgi, radiologi og onkologi. Den samlede behandling er imidlertid stadig belastende for patienterne, og der er derfor behov for at give hver enkelt patient en mere individuel behandling. Målet for Lars Bo Svendsen er derfor at bane vejen for tidligere opsporing af sygdommen, individuelt tilpasset kemoterapi og forbedret rehabilitering til de færdigbehandlede patienter.
Også operationerne kan forbedres, især ved at lave mindre indgreb - såkaldt minimalt invasive procedurer, og her er robotassisteret kirurgi en mulighed der vil blive udforsket.
– Robotkirurgi bruges i Danmark ikke rutinemæssigt til
 |
| Lars Bo Svendsen er nyudnævnt professor ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Han vil forbedre behandlingsforløbet for patienter med øvre mave-tarmkræft. |
disse operationer, men forsøg fra udlandet tyder på, at metoden kunne være gavnlig. Vi starter derfor en undersøgelse, som skal vise, om det er en fordel at indføre metoden. Foreløbige resultater viser, at kirurgen især har bedre bevægemuligheder og et mere detaljeret udsyn, når han opererer med robotten. Det betyder, at flere operationer kan udføres som minimalt invasive robotstyrede operationer, som synes at være et mindre indgreb og mere skånsomt end de åbne operationer, der udføres i dag, forklarer professor Lars Bo Svendsen.
Men kirurgien er ikke det eneste område, hvor den nyudnævnte professor vil gøre en indsats for patienter med kræft i øvre mave-tarm. Under hans ledelse er forskningsprojekter indenfor forebyggende undersøgelser, tidlig diagnose, skræddersyet behandling og rehabilitering efter endt behandling enten allerede startet op eller er i støbeskeen.
Tidligere diagnose og individuel behandling
Et af forskningsprojekterne handler om at opdage øvre mave-tarmkræft så tidligt som muligt. Blandt andet undersøger forskerne effekten af at bruge kikkertundersøgelser, som kan opspore de celleforandringer i spiserøret, der kan være de første tegn på kræft.
–Vores udgangspunkt er at finde celleforandringerne på et tidligt stadie og fjerne dem ved et mindre indgreb gennem den kikkert, der bruges til at lave undersøgelsen. Vi ved endnu ikke, om vi kan hindre udviklingen af kræft ved at fjerne forstadierne, men det håber vi, vores forskning kan give svar på, siger Lars Bo Svendsen.
Et andet stort mål er, at patienter med mave-tarmkræft i
Kræftens Bekæmpelse støtter professorat
Lars Bo Svendsens professorat er støttet af Kræftens Bekæmpelse med 1 mio kr over 5 år.
fremtiden kan tilbydes en mere individuel behandling med kemoterapi. Derfor arbejder Lars Bo Svendsen og hans kolleger på at udvikle metoder, så lægerne hurtigere kan afgøre, om den kemoterapi patienten får, er den bedste til netop hans eller hendes kræftsygdom, eller om en anden måske vil være bedre. Det kan hjælpe lægerne til at vælge den bedste behandling fra starten, og på den måde mindske mængden af bivirkninger.
En bedre samlet behandling for mave-tarmkræftpatienter
Indsatserne for tidligere diagnose og bedre kemoterapi og operation skal, hvis det står til Lars Bo Svendsen, følges op af forbedrede tilbud om rehabilitering, når behandlingen er slut. Til det mål er Lars Bo Svendsen medansvarlig for et projekt, hvor specialuddannede sygeplejersker bl.a. hjælper færdigbehandlede patienter til at komme i gang med bl.a. fysisk aktivitet.
Lars Bo Svendsen håber, at den samlede indsats kan skabe et bedre og mere skånsomt behandlingsforløb for patienterne.
– Vi ved, at det i dag kun er halvdelen af de patienter, som starter i kemoterapi inden operation, der fortsætter med den planlagte kemoterapi efter operationen. Det skyldes blandt andet komplikationer under den første kemoterapi, og så skyldes det, at operationen også er en stor belastning, og mange derfor ikke er stærke nok til yderligere en omgang kemoterapi. Dette siger noget om, hvor belastende det samlede behandlingsforløb er for mange i dag. Hvis vi både kan give patienterne en mere målrettet kemoterapi med færre bivirkninger, følge op med en mere skånsom operation og tilbyde hjælp til rehabilitering og genoptræning efter endt behandling, vil vi kunne gøre en stor forskel for de danskere, som hvert år rammes af mave-tarmkræft, siger den nyudnævnte professor.
Årsager til mave-tarmkræft
I Danmark rammes godt 1000 mennesker hvert år af kræft i øvre mave-tarm, og lidt under halvdelen af disse patienter behandles på Rigshospitalet. Årsagerne til sygdommen er blandt andet bakterien Helicobacter Pylori, som også kan føre til mavesår og kræft i mavesækken, men i Danmark opstår de fleste tilfælde af øvre mave-tarmkræft i spiserøret hos patienter, der lider af tilbageløb af mavesyre i spiserøret, såkaldt reflux.
Til top
Tilbage