Det ansete amerikanske rådgivningspanel US Preventive Services Task Force (USPSTF), som består af læger og andre behandlere i det amerikanske sundhedsvæsen, slår bak og fraråder den udbredte brug af screeninger for prostatakræft – den såkaldte PSA test (prostata-specifikt antigen). Men den anbefaling har fået debatten til at blusse op:
-Der er ingen tvivl om, at screeningerne kan gøre mere skade end gavn. Først og fremmest øges risikoen for at man opdager og behandler kræftsygdomme, som kun udgør en lille risiko for liv eller helbred, mens behandlingen i sig selv indebærer en umiddelbar risiko for skader på kroppens normale funktioner, siger Dr. Howard I. Scher, leder af urologisk-onkologisk afdeling på Memorial Sloan-Kettering i New York, et af de absolut førende amerikanske hospitaler indenfor kræftbehandling.
Intelligent brug af test
Kritikken af den udbredte brug af PSA-testen går især på de mange falsk-positive test, som skaber sygeliggørelse og frygt og i nogle tilfælde overbehandling.
-Men, svaret er ikke at stoppe screening helt. Screening skal blot bruges mere intelligent. Der er nemlig også fordele ved screeningerne, siger Dr. Howard I. Scher.
Amerikanske forsøg viser, at screening mindsker risikoen for prostatakræft-død med op til 44 procent over en 10-14 års periode sammenlignet med ”ikke-screening”. Mænd, som f.eks. er arveligt disponerede eller har høj risiko for at dø af sygdommen, kan have gavn af tidlig screening og behandling. Forskning ved Memorial Sloan-Kettering har også vist, at en mands PSA-niveau i 45-60 alderen er den mest præcise forudsigelse af risikoen for, om han senere udvikler en livstruende prostatakræft.
Dødelighed faldet i USA
Memorial Sloan-Kettering hospitalet anbefaler derfor, at PSA-testen kun bruges som en indledende screening til mænd i 40'erne, og at mænd med lav risiko testes mindre hyppigt, mens mænd med højere risiko testes oftere. Samtidig anbefaler Dr. Sher ”aktiv eller afventede overvågning” uden behandling med mindre prostatakræften begynder at udvikle sig aggressivt.
Dødeligheden som følge af prostatakræft er i USA faldet støt gennem de seneste 20 år med den udbredte brug af PSA-test, fortæller Dr. Scher.
Tredobling af tilfælde i Danmark
Samtidig viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse
 |
|
-Det ville være dejligt, hvis vi kunne finde en mere sikker testmetode, siger overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse. |
og Rigshospitalet, at antallet af patienter, som får diagnosen prostatakræft, er tredoblet på kun 15 år på grund af øget screening. Men dødeligheden er uændret - til trods for at sygdommen generelt opdages og behandles tidligere.
Formålet med screening for kræftsygdomme er altid at nedsætte dødeligheden ved at fremrykke tidspunktet for diagnosen, så man kan behandle sygdommen så tidligt som muligt.
-Nogle større undersøgelser har vist et fald i dødeligheden på op til 20 procent som følge af screening. Men brug af screening skal altid ses i forhold til de menneskelige og økonomiske omkostninger. Beregninger viser, at for at redde et liv, skal man screene 1.400 mænd. Ud af de 1.400 finder man 48 mænd, som skal behandles. Behandlingerne giver mange alvorlige bivirkninger, fortæller Iben Holten.
Samtidig viser det sig, at 2 ud af 3 mænd med forhøjet PSA slet har ikke prostatakræft.
Iben Holten peger på, at der i øjeblikket arbejdes på at finde bedre metoder til screening for prostatakræft. F.eks. en test som forholdsvis tidligt kan afsløre, hvilke mænd der er i risikogruppen.
-Der mangler dog fortsat dokumentation for effekten, og hvis en ny test tilbydes hele befolkningen, skal man have dokumentationen i orden – ikke mindst når der er tale om test af raske mennesker. Det er klart, at det ville være dejligt, hvis vi kunne finde en mere sikker testmetode, siger Iben Holten.
Fakta om prostatakræft
Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd i Danmark. Ca. 4.000 mænd får prostatakræft hvert år og mere end 1.100 dør af sygdommen. Hos mellem 30 og 50 procent af mænd med prostatakræft er sygdommen dog ikke livstruende.
I prostata produceres et stof, Prostata Specifikt Antigen (PSA). PSA er ofte forhøjet ved prostatakræft, men kan også være forhøjet p.g.a. betændelse i prostata og blære.
Et forhøjet PSA-tal er ikke lig med prostatakræft. PSA er blot en såkaldt markør, og man kan ikke sætte lighedstegn mellem et forhøjet PSA-tal og prostatakræft.
Indholdet af PSA i blodet stiger med alderen og med størrelsen på prostata. Risikoen for prostatakræft stiger med stigende PSA-tal, men kræftrisikoen afhænger også af ens alder.
Læs om prostatakræft
Til top
Tilbage