Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Ny rygelov er uambitiøs

Ny rygelov er uambitiøs
Det skal være forbudt at ryge både ude og inde på landets skoler og ungdomsuddannelser. Det fremgår af regeringens oplæg til en ny rygelov. Til gengæld skal de mange danskere, der udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen ikke forvente renere luft, og det er alt for uambitiøst, mener Kræftens Bekæmpelse.
Ny rygelov er uambitiøs
 
Det skriver andre medier om kræft  


Thorning får kritik for slap rygelov
Det skal være forbudt at ryge på efterskoler, og så skal bøderne til restauratører og arbejdsgivere, der overtræder rygeloven, stige til det dobbelte. Det er nogle af forslagene i regeringens oplæg til en ny rygelov. Men forslaget får på forhånd hård kritik fra både oppositionen og Kræftens Bekæmpelse.
Forslaget er for slapt, siger Kræftens Bekæmpelse, mens Venstre og Liberal Alliance kritiserer regeringen for at lovgive for meget om danskernes rygevaner. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) peger på, at næsten hvert fjerde dødsfald i Danmark skyldes rygning, og det skal der gøres op med. Derfor vil regeringen fremlægge et lovforslag, som især skal få børn og unge til at holde sig fra cigaretterne.
(Ritzau og mange medier, 07-02-2012)

Screening gør raske kvinder til patienter
Vi bør helt stoppe med at udføre mammografi-screeninger af kvinders bryster. Det er budskabet fra professor Peter Gøtzsche, direktør for Nordic Cochrane Centre, der for nylig har udgivet bogen ' Mammografi-screeninger: Sandheder, løgne og kontroverser'. Han har gennem de seneste 10 år undersøgt alle internationalt anerkendte rapporter om mammografi-screeninger, og hans konklusion er, at screeningerne skaber unødvendig overbehandling af raske kvinder, fordi de alt for ofte finder harmløse celleforandringer, som aldrig ville udvikle sig til kræft. Hvis man screener 2.000 kvinder gennem 10 år, får én gavn af det, hvorimod 10 bliver fejlbehandlet med risiko for alvorlige skadevirkninger - og 200 oplever falsk alarm.
Men både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse holder fast i, at screeningerne kan hjælpe kvinder og reducere dødeligheden som følge af brystkræft med op til 35 procent.
- Jeg synes bestemt, vi skal være opmærksomme på risikoen for overbehandling, men derfor mener jeg ikke, at man på basis af et statistisk resultat umiddelbart kan komme med disse påstande. Der har jo også været masser af tidligere biologiske undersøgelser, der har vist det modsatte, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.
(24Timer, 08-02-2012) 
Læs artikel på 24.dk 

Se hvad Kræftens Bekæmpelse mener om mammografiscreening 



Styrelse kritiseres for kræftovervågning
Ikke godt nok. Det er meldingen fra Kræftens Bekæmpelse om Sundhedsstyrelsens overvågning af ventetiderne på kræftbehandling. Meldingen kommer, fordi en helt ny opgørelse, Altinget har lavet, viser, at tre hospitaler mere end 80 gange i 2011 og 2012 ind apporterede, at den forventede ventetid til operation for bugspytkirtelkræft var længere end de to uger, som ifølge loven er den maksimale ventetid. Optællingen er lavet i Sundhedsstyrelsens egen database venteinfo.dk, men alligevel greb styrelsen først ind før jul, da Kræftens Bekæmpelse og en stribe kræftlæger advarede om, at ventetiden til behandling for en række kræftformer var for lang. Sundhedsstyrelsens manglende handling vækker kritik fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse mener, at styrelsen burde have reageret lang tid før.
(Altinget.dk, 07-02-2012)
Link ikke muligt




Sidst ændret: 08-02-2012


Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen