Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Fyldig salat med artiskokker |
|

Til 4 personer
Artiskokken kan være lidt svære at komme i lag med, fordi det kun er det inderste af blomsterknoppen og selve blomsterbunden, der kan spises. Ved at skære alle de grove og mørke blade af, så der kun er det spiselige tilbage, får kogelagen en dejlig smag af artiskokker. Gem kogelagen til sauce eller brug den som her til at give andre grønsager lidt smag af artiskok.
Ingredienser:
salat
Kogelage:
½ l vand
1 glas hvidvin
Lidt citronsaft, peberkorn, timian, laurbær og hvidløg
4 artiskokker
4 små gulerødder i grove tern
4 kartofler i grove tern
2 stilke bladselleri i grove tern
100 g blackeye beans, udblødte og kogte (se side 76)
2 spsk olivenolie
Rigeligt med skyllede og tørrede salatblade, mindst 3 slags
Rigeligt med ditto friske krydderurter
4 tomater i både
Fremgangsmåde:
Bland ingredienserne til kogelagen i en gryde med lidt salt og bring det i kog. Skær imens de mørke blade af artiskokkerne. Halver artiskokkerne og fjern skægget med en teske. Læg dem tæt i en gryde. Hæld kogelagen over og kog dem møre under låg, ca. 20 min. Tag dem op, lad dem køle af, del dem i tynde både.
Kog gulerødder, kartofler og bladselleri i kogelagen til de er møre. Tag dem op og køl dem af.
Kog kogelagen ind til 2 dl. Lad den køle af og bland med 2 spsk olivenolie. Bland artiskokhjerter, de møre grønsager og kogte bønner med denne marinade.
Fordel salatblade og krydderurter på 4 tallerkener. Fordel grønsagerne over og læg tomatbåde rundt langs kanten. Server brød til.
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
45 min
Lars Sonne Hansen, Kræftens Bekæmpelse
Sidst ændret: 11-09-2002
Nøgleord på siden: