Sitemap

OPSKRIFTER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Artiskokragout med polenta


Artiskokken er kandidat til nummer sjok på den danske grønsagshitliste. Den smukke grønsag kræver megen plads i køkkenhaven, giver et lille udbytte og har et skammeligt stort rensesvind - kun ca. en tredjedel er spiselig. Når man til gengæld kommer ind til 'hjertet', byder artiskokken på en sjælden fyldig smag og konsistens. I opskriften her skal artiskokken trimmes helt ned til den spiselige del. Besværet værd, når man vil forkæle sig selv og sin nærmeste. Artiskokragouten kan være hovedret for to eller forret for fire.
Polenta er gryn af majskorn, der spises i det nordlige Italien. De koges til en grød, der også kaldes polenta.


Ingredienser:
Til 4 personer
2 store artiskokker (ca. 1 kg)
Vand go saft af ½ citron
4 lyse stilke bladselleri
1 spsk olivenolie
1 dl fintsnittet citronmelisse
Polenta:
½ l vand
75 g polenta, instant (forkogt)
20 g revet parmesanost
1 fed hakket hvidløg
Evt. finthakket rosmarin


Fremgangsmåde:
Pels artiskokkerne og læg dem i vand tilsat citronsaft.
Træk de grove tråde ud af bladselleristilkene med en urtekniv og skær dem i 2 cm stykker. Tag artiskokkerne op af citronvandet. Skær de halve artiskokker i seks både hver og dup dem tørre i et viskestykke. Steg artiskokker og bladselleri for jævn varme i olivenolie til artiskokker og bladselleri er møre. Vend citronmelisseblade i og smag til med salt og peber. Server med polenta.
Polenta: Bring vandet i kog med 1 tsk. salt. Rør polentagryn i og kog under omrøring 5 min. eller efter anvisning på pakken. Rør ost, hvidløg og rosmarin i og fordel grøden på 2 varme tallerkener og fordel artiskokragouten over. Server straks.
 
Grønsager pr. person: ca. 300 g

Tips
Vil man lave en større portion, kan man blot forstege grønsagerne, komme dem i et ildfast fad med lidt vand, og bage dem under folie i en 200° varm ovn i ca. ½ time.


Sæson:
Tilberedningstid:

Sidst ændret: 05-12-2003


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket