Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Asparges med grape og kørvel |
|

Til 4 personer
De første asparges skal helst nydes så jomfrueligt som muligt, men faktisk er aspargessmagen så intens at den sagtens kan matche andre stærkt smagende råvarer. Asparges er fantastisk i wokretter, går fint i spænd med chili eller som her med grapefrugt og kørvel.
Ingredienser:
2 blodgrape
1 tsk dijonsennep
1-2 spsk sukker
1 1/2 spsk olivenolie
250 g grønne asparges
250 g hvide asparges
1 bdt. kørvel
Tilbehør:
Brød
Fremgangsmåde:
Skær skrællen af den ene grape og skær fileterne fri. Pres skroget for saft ned i en lille gryde sammen med saften fra den anden grape. Tilsæt senneppen, bring det i kog og lad det koge ind til ca. 1/3. Smag til med sukker og lidt salt og peber. Varm blandingen op kort før servering og pisk olivenolien i.
Bræk den træede ende af de grønne asparges og skræl de hvide asparges. Bring en stor gryde letsaltet vand i kog og kog først de hvide asparges i 3-4 min. Lad dem dryppe af og kog imens de grønne i ca. 2 min. Skær de to slags asparges i lange skrå stykker og varm dem kort i grapesaucen. Fordel dem på 4 tallerkener og anret med kørvel og grapefileter. Spis brød til.
Grønsager pr. person: ca. 150 g
Sæson:
Forår, sommer
Tilberedningstid:
30-45 min.
Nøgleord på siden: