Sitemap

OPSKRIFTER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Gnocchi med sugo finto

description


Til 4 personer

Gnocchi er nærmest en slags pasta fremstillet af kartofler og mel. Server dem med din yndlings tomat- eller flødespinat-sauce. Her serveres de med “snydesauce” - tomatsauce uden kød.


Ingredienser:
Gnocchi
300 g kartofler i grove stykker
ca. 200 g hvedemel

Sugo finto/Snydesauce:
1 meget finthakket løg
2 meget finthakkede gulerødder
2 stilke meget finthakkede bladselleri
1/2 bdt. hakket persille
3 spsk olivenolie
1/2 glas rødvin
600 g flåede, grofthakkede tomater, evt. dåse
5 basilikumblade
 
Tilbehør:
Revet parmesan


Fremgangsmåde:
Gnocchi
Kog kartoflerne møre i usaltet vand, ca. 20 min. Hæld vandet fra og læg kartoflerne på en melet bordplade. Mos dem med en gaffel eller pres dem gennem en kartoffelpresse. Drys melet over den varme kartoffelmos og ælt til en glat og smidig dej. Brug håndroden og pas på ikke at bruge for meget mel. Del dejen i 5 boller, rul dem ud i fingertykke pølser og del dem i 2-3 cm stykker. Tryk hvert stykke med en gaffel og læg dem på et stort melet fad. Kog dem af flere omgange i letsaltet vand, 3-4 min. De stiger op til overfladen, når de er færdige.

Sugo finto/Snydesauce:
Svits løg, gulerødder, bladselleri og persille i en gryde med olivenolien. Tilsæt vinen, når løgene begynder at blive klare, og kog det ind ved svag varme. Tilsæt de flåede tomater og basilikumbladene. Krydr med salt og peber, og lad sovsen snurre i 20 min. Hæld den over de kogte gnocchier, drys med revet parmesan og varm retten igennem 5 min., til osten er smeltet. Server straks.

Tips
Du laver nemmest rillerne i gnocchiene ved at trykke dejstykket mod en gaffel. Rillerne får saucen til at hænge bedre fast.
Gnocchierne kan formes et par timer før, de skal serveres, og opbevares på køl til de skal koges. Dejen kan ikke gemmes fra dag til dag.

Grønsager pr. person: ca. 250 g


Sæson: Sommer, efterår, vinter
Tilberedningstid: 60 min. eller mere

Sidst ændret: 17-12-2002


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket