Sitemap

OPSKRIFTER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Risotto med asparges

description


Italienske risottoris er ris, der på en gang er absorberende og alligevel bevarer en fast kerne, så den færdige ret ikke fremtræder som en grød. Der findes flere forskellige sorter, fx arborio og vialone, og de fleste velassorterede supermarkeder fører mindst en af dem. Svamperisotto og skaldyrsrisotto tilberedes efter samme princip. Retten kan blive til et helt måltid ved at tilsætte strimler af kogt eller stegt kyllingekød.

Til 4 personer


Ingredienser:
½ kg grønne asparges i 2 cm lange stykker
1 l hønsebouillon
2 spsk olivenolie
1 løg i små tern
300 g italienske risottoris
2½ dl hvidvin
50 g revet parmesanost
1 bdt. persille

 
Tilbehør:
Brød


Fremgangsmåde:
Knæk de træede ender af aspargesene, bring dem i kog i hønsebouillonen og lad dem koge i 10 min. Fjern dem og hold bouillonen på kogepunktet.

Varm olivenolien i en anden gryde og sauter løgene heri til de er klare. Tilsæt risene og sauter under omrøring til risene også er klare i kanten. Tilsæt hvidvinen og lad risen opsuge den under konstant omrøring. Tilsæt 2 dl kogende hønsebouillon og lad også risene opsuge bouillonen under omrøring. Tilsæt yderligere 2 dl hønsebouillon og forsæt på samme måde, indtil al bouillonen er opsuget. Tilsæt aspargesstykkerne på nær hovederne sammen med de sidste 2 dl hønsebouillon.

Risottoen er færdig, når risene er 'al dente', og risottoen har fået en blød og cremet konsistens. Rør til sidst aspargeshovederne, revet parmesanost og persille i.

Tips
Server risottoen enten som selvstændig ret eller som tilbehør til fisk eller kylling.

Grønsager pr. person:
125 g


Sæson: Forår, sommer
Tilberedningstid: 30-45 min.

Sidst ændret: 22-01-2004


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket