Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Der findes efterhånden en masse forskellige typer tomater.
Almindelige tomater er mest velegnede til denne ret, men prøv også med fx kryddertomater.
Ingredienser:
12 tomater
2 løg i små tern
3 fed hakket hvidløg
1 spsk olivenolie
1/4 tsk kanel
2 1/2 dl ukogte ris
2 spsk hakket dild
2 spsk hakket mynte
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200°. Skær toppen af tomaterne, udhul dem og gem indmaden. Drys tomaterne med salt, peber og lidt sukker og stil dem til afdrypning med åbningen nedad. Sauter løg og hvidløg for svag varme i olivenolien til løgene er møre. Tilsæt kanel, ris og indmad fra tomaterne og sauter yderligere 5 min. Kom 3 dl vand, lidt salt og peber ved og lad fyldet koge i ca. 8 min., eller til risene har opsuget vandet og er knap møre. Lad det køle lidt og bland dild og mynte i. Fordel fyldet i tomaterne og stil dem i et smurt fad, låget' skal slutte nogenlunde tæt, for at risene ikke bliver hårde. Bag tomaterne i 20 min.
Grønsager pr. person: ca. 325 g
Sæson:
Forår, sommer, efterår
Tilberedningstid:
60 min. eller mere
Nøgleord på siden: