Sitemap

OPSKRIFTER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Blommesauce


1/2 l sauce – til 8 personer

At dømme efter det italienske sveskeblomme træ jeg har i haven, er 2001 ikke et godt blommeår, dertil har sensommeren været for regnfuld. Til chutney eller denne sursøde blommesauce går de nu fint an. Blommesaucen passer fint til svinekød, lam eller vildtfugle. Server med en sprød grøn salat – gerne med valnøddekerner og appelsinfileter. Saucen kan serveres varm eller kold.


Ingredienser:
1/2 kg udstenede blå blommer
1 stort, skrællet æble i tern – fx Gråsten
1/2 dl vand
1 dl vineddike
150 g sukker
1 finthakket rød chili
1 tsk korianderfrø
1 tsk fennikelfrø
3 cm hel kanelstang



Fremgangsmåde:
Bring blommer, æble og vand i kog for ganske svag varme. Når æblet næsten er kogt ud tilsættes de øvrige ingredienser og saucen koger ca. 1/2 time. Tag evt. kanelstangen op. Pisk saucen med et piskeris til den er nogenlunde jævn, juster evt. konsistensen med lidt vand og smag til med sukker eller eddike.
Frugt pr. person ca.: 75 g

Der bliver ca. 1/2 l sauce – rigeligt til 8 personer. Lav evt. en større portion og opbevar den på glas med tætsluttende låg. Den kan fint holde en måneds tid i køleskabet.
Saucen kan også koges på hvidvin i stedet for eddike. Tilsæt så kun sukker for at justere den sursøde balance til sidst.

Grønsager pr person: Ca. 75 g

 
Spørgsmål fra Bente Frimodt-Møller
Kan sovsen evt. fryses? Den lyder som en gevinst til svinekam eller fjerkræ senere på året og en mdr. i køleskab rækker ikke helt dertil.
 
Svar
Uden at have prøvet det vil jeg tro, den kan fryses - men jeg tror man får et bedre resultat ved at udstene blommerne og fryse dem og så lave blommesaucen af de optøede blommer. Jeg har ikke gode erfaringer med smagen af krydrede ting, der har været i fryseren.
 
Spørgsmål fra Anette Bonde
Jeg tænkte, om man måske skulle tilsætte lidt Atamon - for holdbarhedens skyld. Var det en ide?
 
Svar
Med Atamon, som blot er en kraftigere syre end den syre blommerne tilberedes med, vil blommesaucen givetvis kunne holde længere. Ved at skolle glassene af og arbejde med rent udstyr, kan man faktisk godt få blommesaucen til at holde længere end en måned uden Atamon - og min egen holdning er at undvære konserveringsmidler, hvor man kan.


Sæson: Sommer, efterår
Tilberedningstid: 60 min. eller mere

Sidst ændret: 22-07-2005


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket