Sitemap

OPSKRIFTER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Rød ratatouille

description


4 personer

En original sydfransk ratatouille svømmer i olivenolie. Men mindre kan gøre det! Pensl auberginerne med lidt af olien og bag dem møre i ovnen i stedet for at koge dem i olivenolie.
Denne ratatouille får en lækker lidt anisagtig smag pga. fenniklen og får en smuk farve fra de overvejende røde ingredienser.


Ingredienser:
2 spsk olivenolie
4 fed hakket hvidløg
2 små auberginer i store tern
2 rødløg i store tern
1 fennikel i store tern
2 røde peberfrugter i store tern
½ kg tomater i både
Persille/timian/laurbær


Fremgangsmåde:
Varm ovnen op til 200°. Varm olivenolien i en stegegryde med hvidløg.
Fordel aubergineternene i en bradepande. Pensl auberginerne med lidt af olien og sæt dem i ovnen i 20 min.

Kom rødløg og fennikel i gryden og sauter blidt i 10 min. Tilsæt peberfrugter og sauter yderligere et par minutter. Tilsæt tomater, auberginer, krydderurter, salt og peber og kog det i ½ time.

Fjern laurbær og smag til.

Server ratatouillen med lyst landbrød eller bagekartofler. Brug den som fyld i pandekager, eller som tilbehør til stegte poussiner, kylling, lammekølle eller stegt laks.

Grønsager pr person: Ca. 400 g


Sæson: Sommer, efterår
Tilberedningstid: 45-60 min.

Sidst ændret: 22-07-2005


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket