Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Spaghetti med kødsauce har nærmest fået status af national hverdagsret.. Desværre oftest med mere kød og færre grønsager end i de originale italienske pastaretter. Italienerne laver blandt andet denne enkle friske tomatsauce, der kræver solmodne tomater i rigelige mængder. Hvis man da ikke vælger de ditto fra dåse. Når saft og kerner fjernes fra tomaterne får man en mindre syrlig og mere intens og sød tomatsmag. Plukkes tomaterne solmodne fra planten kan saucen laves helt uden opvarmning ved blot at komme alle ingredienser i en foodprocessor. Server den med ravioli som let middagsret eller med penne som tilbehør til f.eks stegt kylling eller laks.
Ingredienser:
1kg tomater
3 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
evt. et stykke frisk chili
20 blade basilikum
Fremgangsmåde:
Skær et kryds i tomaterne og hæld kogende vand over dem, hæld vandet fra efter 1 min og pil og halver dem. Klem saft og kerner ud af dem med hånden og skær tomatkødet i store tern. Varm olivenolie og hvidløg op for jævn varme et par minutter. Skru op for fuld varme og tilsæt tomater, chili og hvidløg, varm det igennem, krydr med salt, peber og basilikum. Fjern chilien. Vend friskkogt og afdryppet pasta i og server straks.
Grønsager pr person: Ca. 250 g
Sæson:
Forår, sommer, efterår
Tilberedningstid:
30 min. eller mindre
Nøgleord på siden: