Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Råmarmelade med appelsin og valnødder |
|

Der bliver cirka 1 liter marmelade ud af denne portion, der er så nem at lave, at det ikke kan betale sig at lave større portioner ad gangen. Den kan fint holde sig en måneds tid i køleskabet. Mængden af valnøddekerner afhænger af hvor flydende marmeladen er. Den bliver lidt tykkere, når den har trukket.
Ingredienser:
3 usprøjtede appelsiner
100 g tørrede abrikoser, groft hakkede
50-100 g valnøddekerner
½ kg sukker
Fremgangsmåde:
Skræl appelsinerne tyndt og kom skrællerne i en foodprocessor. Skær den hvide hinde fra appelsinkødet og kasser den. Skær appelsinerne i 4 og kom dem i foodprocessoren sammen med abrikoser, sukker og valnøddekerner. Hak til marmeladen har en ensartet konsistens og hæld den på skoldede glas og sæt straks låg på.
Frugt pr portion: Ca. 500 g
Sæson:
Efterår, vinter
Tilberedningstid:
30-45 min.
Nøgleord på siden: