Sitemap

OPSKRIFTER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Rabarberkompot med yoghurttimbale

description


Til 4 personer

Rabarber udfylder ventetiden mellem de sidste rynkede vinteræbler og de første friske stikkelsbær og jordbær. Rabarberkompot er i øvrigt ikke forbeholdt desserter. På Bornholm er stegt sild med nye kartofler og rabarberkompot en yndet spise.


Ingredienser:
400 g vinrabarber i tændstiktynde stave
1 dl sukker
2 tsk kartoffelmel
1 l yoghurt naturel
3 blade husblas
1½ dl piskefløde
½ vanillestang


Fremgangsmåde:
Bland rabarberstavene med sukker i et ildfast fad, dæk det til og sæt det i ovnen 20-25 min. ved 175°. Hæld den dannede væde fra rabarberfadet i en lille gryde og bring det i kog, tilsæt kartoffelmel udrørt i lidt koldt vand og fjern straks fra varmen. Hæld den jævnede lage over rabarberne. Lad det køle helt af.

Yoghurttimbale: Afdryp yoghurten i et kaffefilter natten over. Læg husblassen i blød i koldt vand, vrid den og smelt den over vandbad. Bland lidt af den afdryppede yoghurt i og bland efterhånden det hele sammen. Pisk fløden stiv med kornene fra vanillen og vend den i yoghurten. Fordel massen i portionsskåle, eller i kaffekopper i mangel af bedre, og stil dem koldt et par timer.

Vend timbalerne ud på tallerkener og anret rabarberkompotten omkring.

Tips:
Du kan også bruge græsk yoghurt, som er tykkere i konsistensen og derfor ikke behøver at afdryppe. Brug ½ l græsk yoghurt.
 
Frugt pr. person: ca. 100 g


Sæson: Forår, sommer
Tilberedningstid: 60 min. eller mere

Sidst ændret: 20-07-2005


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket