Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Har du have, er du sikkert ved at drukne i courgetter. Hver plante giver mange courgetter. Prøv at forny dit brød med courgetter.
Ingredienser:
1 brød
1 groftrevet courgette (ca. 250 g)
4 dl letmælk
50 g gær
125 g grahamsmel (ca. 2 dl)
525 g hvedemel (ca. 8½ dl)
1½ tsk salt
100 g sesamfrø (ca. 2 dl)
Fremgangsmåde:
Knug den groftrevne courgette fri for væde.
Lun mælken til 35° og rør gæren ud heri.
Bland grahamsmel, hvedemel, salt, courgetter og sesamfrø i og ælt dejen godt igennem.
Dæk dejen til med husholdningsfilm og lad den hæve et lunt sted til dobbelt størrelse, ca. 1 time.
Slå dejen ned og læg den i en smurt brødform (2 l).
Tænd ovnen på 200°.
Lad dejen efterhæve i formen et lunt sted, ca. ½ time.
Bag brødet i ovnen i ca. 35 min. Tag brødet ud af formen og bank evt. i bunden af brødet for at checke, at det er færdigbagt. det skal lyde hult og have en hård skorpe.
Afkøl brødet på en bagerist.
Grønsager pr. skive: 20 g
Du kan også bage courgettesnegle: Rul dejen ud til en roulade og skær den i skiver til snegle. Pynt sneglene med revet courgette og/eller sesamfrø inden bagning. Bages i ovnen ved 200° i ca. 20 min.
Brødet er velegnet til at fryse ned.
Sæson:
Sommer, efterår
Tilberedningstid:
60 min. eller mere
Nøgleord på siden: