Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Frugt og grønt i fokus
På opskrifter.nu sætter vi frugt og grønt i fokus. Vi håber, at der er noget på siderne for enhver smag. Vi tager udgangspunkt i traditionelle klassikere, såvel som i etniske køkkener, som historisk set har sat fokus på frugt og grønt. Opskrifterne rummer alle tænkelige måder at tilberede frugt og grønsager på. Vi ved alle sammen, at det er sundt at spise mere frugt og grønt - men masser af frugt og grønsager i madlavningen er også med til at skabe variation i smag, farve og konsistens.
Vi får for lidt
Kræftens Bekæmpelse anbefaler sammen med en række andre sundhedsmyndigheder at spise 600 g frugt og grønt om dagen. Det er væsentlig mere end de 379 g, vi spiser i gennemsnit i dag. Flere undersøgelser viser, at de mennesker der spiser meget frugt og grønt, har en nedsat risiko for at få kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Opskrifterne kan være med til at inspirere - og gøre det nemmere at spise 600 g om dagen.
Tæl til 6
600 g frugt og grønsager kan lyde uoverkommeligt, men tænk på at du har hele dagen til rådighed.
-
drik et glas juice til morgenmad
-
spis en stor skål salat til frokost
-
tag et æble i løbet af dagen
-
lav en opskrift fra disse sider til middag, de fleste indeholder 200 g frugt og grønt pr. person
-
spis frugt til dessert
På den måde er det overkommeligt at nå op på de "6 om dagen". Du kan læse mere på www.6omdagen.dk
Varieret og sundt
Der er stor variation i indholdet af næringsstoffer i de forskellige typer af grønsager og frugt, og indholdet varierer også efter sort og årstid. Forskerne kan i dag ikke pege på bestemte grønsager eller frugter som mere sunde end andre. I dag er det vigtigste råd - spis mere frugt og grønt og vælg så varieret som muligt. Vi håber, at opskrifter.nu kan give inspiration til det! Praktisk oplysning
- Opskrifterne er til 4 personer - hvor ikke andet er anført.
- Grønsager og frugt er angivet i renset vægt - så du skal købe lidt mere.
- Vi opgiver vejledende mængder på salt, peber, krydderier og krydderurter, men smag dig frem.
- Ovntider ved stegning og bagning er angivet for varmluftsovn. Beregn ca. 10% højere temperatur ved brug af ovn uden varmluft.
- Opskrifterne er ikke næringsberegnede, men indeholder ikke unødvendigt fedtstof. Alle er beregnet for total indhold af frugt og grønt.
Nøgleord på siden: