Sitemap

OPSKRIFTER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Blæksprutter med løg og peberfrugt


Vi har ikke tradition for selv at bruge de blæksprutter, som fiskerne ved Vestkysten lander som bifangst. Men fiskehandleren kan skaffe dem hjem, evt. blot de rensede frosne kroppe. De helt små blæksprutter, der ikke er længere end 5 cm, kan anvendes hele i retten mens de store skæres i strimler.

Tomat-pebersaucen får sin søde og koncentrerede smag fra de bagte/grillede grønsager. Lav den en dag, hvor der alligevel er gang i ovnen eller havegrillen. Den kan holde sig 3 dage i køleskabet og er lige anvendelig til dampet fisk, stegt kød, som dip til grønsagsstave og som marinade til fisk, der skal grilles.


Ingredienser:
½ kg blæksprutter
2 løg i strimler
2 røde peberfrugter i strimler
2 fed knust hvidløg
2 spsk olivenolie
½ dl mild rød vineddike
1 tsk cayennepeber
1 bdt. persille
1 portion tomat-pebersauce:
 
Tomat-pebersauce:
½ kg tomater i halve
2 vaskede løg
2 røde peberfrugter i kvarte
1 spsk olivenolie
1 tsk vineddike
En krydderurt efter eget valg
Evt. lidt cayennepeber

 


Fremgangsmåde:
Rens blæksprutterne og del kroppen og fangarmene i strimler.

Blancher dem i letsaltet vand 2-3 minutter. Mærk på dem, de skal let kunne trækkes i stykker. Koges de for længe, bliver de som viskelæder. Tag dem op og stil dem til side.

Svits løg og peberfrugter i olivenolie med hvidløg til løgene er klare. Tilsæt vineddike og kog den næsten helt væk.
 
Vend blæksprutter, cayennepeber og hakket persille i.
Server straks med tomat-pebersauce og et godt brød til.

Tomat-pebersauce:
Tænd ovnen på 200°. Kom tomater og de hele uskrællede løg i en smurt bradepande. Bag dem til løgene er helt bløde, ca. 40 min.
 
Tag det ud af ovnen. Tænd ovnens grill.
 
Læg peberfrugtstykkerne på en bagerist under grillen og grill dem, til skindet er helt sort.
 
Lad dem afkøle lidt og træk så skindet af. Kom dem i en blender med de »smuttede« løg, tomater, olivenolie, vineddike, krydderurt og blend til en glat sauce og passér gennem en sigte. Smag til med salt og peber.

Grønsager pr. person: ca. 350 g

 


Sæson: Forår, sommer, efterår
Tilberedningstid: 60 min. eller mere

Sidst ændret: 16-12-2002


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket