Sitemap

OPSKRIFTER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Blæksprutteragout med bulgur

description


En ret inspireret af det sydfranske landkøkken.


Ingredienser:
Til 4 personer
 
Blæksprutteragout:
2 fed finthakkede hvidløg
1 grofthakket løg (ca. 100 g)
1 spsk olivenolie
1 porre i skiver (ca. 125 g)
300 g friske blæksprutter i ringe
1 rød peberfrugt i små tern (ca. 125 g)
1 fennikel i små tern (ca. 150 g)
1 dl hvidvin
1 ds. hakkede, flåede tomater (400 g)
1 tsk salt
1/4 tsk peber
Bulgur:
300 g bulgur
6 dl vand
1 tsk salt
Aïoli:
2 spsk mayonnaise
2 spsk cremefraiche 18%
1 fed finthakket hvidløg
1/2 tsk salt
1 knsp. peber


Fremgangsmåde:
Blæksprutteragout:
Sauter hvidløg og løg i olien i en gryde til løgene er klare, ca. 5 min. Tilsæt porren og sauter yderligere i 2 min.

Kom blæksprutteringene i gryden og sauter ved høj varme i 10 min.

Tilsæt peberfrugt, fennikel og hvidvin. Bring retten i kog og lad den koge i 5 min.

Tilsæt de flåede tomater og lad retten koge ved svag varme i 45 min. Smag til med salt og peber.

Server blæksprutteragouten med kogt bulgur og aïoli.

Bulgur:
Skyl bulguren i rigeligt, koldt vand.

Bring vand og salt i kog i en gryde. Tilsæt bulguren og kog den ved svag varme med låg i 15 min.

Aïoli:
Rør mayonnaise og cremefraiche sammen, tilsæt hvidløg og smag til med salt og peber.

Tips:
Retten kan tilberedes flere dage før servering og smager da endnu bedre.
Få evt. din fiskehandler til at skære blækspruttekroppene i ringe.

Grønsager pr. person: ca. 225 g


Sæson: Sommer, efterår
Tilberedningstid: 60 min. eller mere




Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket