Sitemap

OPSKRIFTER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Salat med kyllingefilet

description


Til 4 personer

Dinnersalads hedder de på menukortet i Californien - kæmpe tallerkner med salat der kan udgøre et helt måltid i sig selv. Et bjerg af salater og dampede eller grillede grønsager, gerne med lidt frugt, og med ost, skinke, pølse, fjerkræ, fisk eller skaldyr.
De store salater er gode som gæstemad. Alt kan forberedes i god tid, så der er tid til at sidde med til bords. Har man ikke fx pizzatallerkner, der er store nok til at anrette salaterne på, kan man udmærket anrette de store salater på de serveringsfade, man nu har for hånden.


Ingredienser:
4 kyllingefileter (500 g)
1 courgette i lange tykke såler (200 g)
2 spsk pesto, fx persillepesto 1)
15 g pinjekerner
200 g grønne bønner
250 g små nye rødbeder
600 g blandet salat, så mange typer som muligt 2)
30 g parmesanost i lange flager
Marinade
2 spsk olivenolie
1 tsk dijonsennep
2 spsk citronsaft



Fremgangsmåde:
Pensl courgettesåler med et tyndt lag pesto, læg dem sammen og lad dem trække 1/2 time. Gør det samme med kyllingefileterne.
Rist pinjekernerne på en lun tør pande til de har taget lidt farve.
Bring rigelig letsaltet vand i kog og kog de grønne bønner møre, ca. 2 min. Afkøl dem i koldt vand og lad dem dryppe af. Kog rødbederne i samme vand og afkøl også dem i koldt vand. Smut rødbederne og skær dem i både. Rør olie, sennep og citronsaft sammen og hæld det over bønnerne. Drys med salt og peber. Lad bønnerne trække 10 min.
Grill courgetter og kyllingefileter 3-4 min. på hver side til de har taget pæn farve. Lad kyllingefileterne hvile lidt før de skæres i 4-5 stykker. Drys med salt og peber.
Tag bønnerne op af marinaden og hæld marinaden over de blandede salater og bland godt. Anret salaterne på 4 store tallerkener eller ovale fade. Fordel bønner, rødbeder og pinjekerner over salaterne, anret de grillede courgetteskiver og kyllingefileter på toppen af salaterne og drys med flager af parmesanost.

1) Prøv at lave en hjemmelavet persillepesto ved at dyppe 1/2 bdt. persille i kogende vand. Tryk den fri for væde, hak den fint og bland med 1 fed knust hvidløg og 1 spsk olivenolie.
2) Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan bruge som blandet salat. Her er nogle ideer. Sprøde typer: iceberg, romaine og escarol
Milde typer: alm. hovedsalat, lollo rossa, krølsalat og feldsalat
Bitre/krydrede typer: frisee, radicchio, julesalat og rucola
Andre blade: spinat, ung rødbedetop, grønkål, finsnittet ny kål, lange flager af gulerod, courgette, agurk eller rødbede skåret med kartoffelskræller
Spiselige blomster: krydderurter som fx purløg, mynte og timian, tallerkensmækker, hjulkrone
Krydderurter: persille, dild, purløg, mynte, kørvel, basilikum, estragon, løvstikke
De grillede courgetter kan udskiftes med grillede skiver af auberginer, store svampe eller peberfrugter i både. De kogte rødbeder og grønne bønner kan udskiftes med fx nye kartofler, majs, små nye gulerødder eller majroer, eller blot med skiver af bøftomat.

Grønsager pr. person: ca. 300 g

 


Sæson: Sommer
Tilberedningstid: 60 min. eller mere

Sidst ændret: 07-10-2002


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket