Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Vietnamesisk æblesalat med spyd af grillet kalkun |
|

Til 4 personer
I Vietnam bruger man de umodne mangofrugter som en slags grønsag, fx i denne salat til grillet kød. De smager lidt hen ad et syrligt dansk æble. Når man skal lave vietnamesisk mad i Danmark, er det oplagt at bruge vores egne æbler, når opskriften foreskriver umodne mangoer.
Ingredienser:
400 g kalkunfilet
2 spsk olie
2 spsk sojasauce
2 tsk sukker
2 tsk fiskesauce
Krydret æblesalat
2 1/2 dl eddike
4 spsk sukker
3 stængler fintsnittet citrongræs
Saft af 2 lime
Ca. 2 spsk fintsnittet frisk chili
4-6 sprøde syrlige æbler som fx Rød Aroma, skåret i fine både
2 revne gulerødder
100 g bønnespirer
2 spsk frisk, snittet mynte
2 spsk frisk, snittet koriander
Evt. 2 spsk frisk, snittet basilikum
Fremgangsmåde:
Kalkunspyd
Skær kalkunfileten i lange flade strimler (ca. 1 cm x 3 cm x 20 cm) og sæt dem på træspyd. Bland olie, soja, sukker og fiskesauce og vend kalkunspyddene i denne marinade. Lad dem trække 1 times tid på køkkenbordet eller lidt længere tid i køleskabet.
Kort før servering griller du spyddene på udendørsgrillen ca. 2 min. på hver side. Server med æblesalaten og ris eller brød.
Æblesalat
Bring eddiken i kog med sukker og citrongræs, lad det koge ned til det halve, ca. 20 min. Si marinaden, tilsæt limesaft og chili og smag til med salt og peber. Lad marinaden køle helt af, før du bruger den.
Bland æbler, gulerødder, bønnespirer og krydderurter med marinaden kort før servering.
Tips:
Læg evt. træspyddene i vand 1/2 time før du sætter kødet på, så brænder de ikke på grillen.
Du kan også grille kalkunspyddene under ovnens grill. Det tager lidt længere tid.
Frugt og grønt pr. person: ca. 200 g
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
60 min. eller mere
Nøgleord på siden: