Sitemap

OPSKRIFTER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kyllingesalat med citrongræs

description


Til 4 personer

Det krydrede kød i denne salat smager godt sammen med de blancherede grønsager. Du kan evt. bruge andre grønsager end dem, der er foreslået i opskriften. Opskriften er fra Hanne Holms kogebog "Thai trin for trin" fra forlaget Klematis.

Ingredienser:
2 spsk olie til stegning
2 tsk finthakket hvidløg
2 stilke finthakket citrongræs
1 spsk middelstærk sort chilipasta
400 g kyllingefilet, hakket med en kniv
1 tsk Sambal Oelek
2 spsk lime- eller citronsaft
2-3 spsk fiskesovs
2 tsk sukker
250 g grønne asparges i skrå stykker på 4-5 cm
2-3 gulerødder i tynde stave
4-5 forårsløg i skrå skiver på 3-4 cm (med noget af det grønne)
200 g sukkerærter
Klippet purløg


Fremgangsmåde:
Opvarm olie i en wok og steg hvidløg, citrongræs og chilipasta et øjeblik heri. Tilsæt kyllingekødet og lad det stege ca. 5 min. Kom Sambal Oelek og lime- eller citronsaft i og lad kødet stege yderligere 2 min. Steg evt. krydderier og kød ad to omgange, hvis wokken ikke er så stor. Hvis du hælder det hele i wokken på en gang, vil retten blive kogt og ikke stegt. Smag til med fiskesovs og sukker og stil kødet til side.

Kom aspargesstykker og gulerodsstave i en gryde med kogende, letsaltet vand og lad dem koge ca. 2 min. Tag derefter aspargesstykker og gulerodsstave op med en hulske og læg dem straks i iskoldt vand. Kom dernæst forårsløg og sukkerærter i det kogende vand, lad dem koge ca. 1 min. og afkøl også dem i det iskolde vand. Anret de blancherede grønsager i en skål. Hæld kyllingekødet over og pynt med purløg.

Retten serveres kold, gerne sammen med lidt groft brød.

Grønsager pr. person: ca. 225 g



Sæson: Forår, sommer
Tilberedningstid: 30-45 min.

Sidst ændret: 31-01-2006


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket