Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Bøf Lindstrøm med coleslawsalat |
|

Selvom Lindström lyder svensk, er denne ret af russisk oprindelse. Dets ophavsmand, Henrik Lindström, var nemlig født og opvokset i Skt. Petersborg. Under et hotelbesøg i Sverige lærte Lindström stedets kok at tilberede en hakkebøf med nogle typiske russiske ingredienser i: rødbede og kapers. At servere bøffen med coleslawsalat har vi derimod fundet på.
Ingredienser:
Til 4 personer
300 gram hakket oksekød, ca.10% fedt
2 kogte kolde kartofler i små tern
150 gram syltede rødbeder i tern
1 hakket løg
1 spsk kapers
1 æg
1 tsk salt
½ tsk peber
1 spsk olie
Olie til friturestegning
3 groftrevne persillerødder
Coleslawsalat:
300 g græsk yoghurt
2 spsk ravigottesennep
1-2 tsk flormelis
2 spsk hakket persille
2 tsk eddike
¼ tsk salt
1 knivsspids peber
½ lille fintsnittet hvidkål
2 store, revne gulerødder
500 gram kartofler
Fremgangsmåde:
Rør kødet sammen med kogte kartofler, rødbeder, løg, kapers, æg, salt og peber. Form bøffer af farsen. Varm olien på en pande og brun bøfferne heri på begge sider. Steg bøfferne færdig ved svag varme i ca. 2 min på hver side.
Varm olien til fritering i en gryde. Kom persillerødder i ad flere omgange og steg dem ganske kort, til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle eller et rent viskestykke.
Server bøfferne med friterede persillerødder, coleslawsalat og kogte kartofler.
Coleslawsalat:
Rør en dressing af græsk yoghurt, ravigottesennep, flormelis, persille og eddike. Smag til med salt og peber.
Bland hvidkål og gulerødder med dressingen.
Tips
Ravigottesennep er en mild sennep, som egner sig fint til coleslawsalaten, som godt må være lidt sød.
Lav ikke bøfferne for store, da de så let kan falde fra hinanden under stegningen.
Grønsager pr. person: Ca. 300 g
Sæson:
Forår, efterår, vinter
Tilberedningstid:
60 min. eller mere
Nøgleord på siden: