Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Lammefilet med 3 slags grønt |
|
Til 4-6 personer
Spis danske lam med god kødfylde på både ryg og køller. Når rygfileterne og de små mørbrad fra saddelstykket skæres fra benene og steges, bliver stegesvindet minimalt, og det er let at stege kødet, så det bevarer saft og stadig er rosa. Server kødet med 3 slags grønt tilbehør og kartofler eller brød, så er der gæstemad til 4-6 personer.
Ingredienser:
400 g lammefilet med tynd fedtkant
1 spsk olivenolie
Tænd ovnen på 200°. Rids fedtet i ruder med en skarp kniv uden at skære helt ned til kødet. Steg lammefileten i olivenolie på en varm pande. Begynd med fedtsiden nedad. Lad den tage lidt farve og lad lidt af fedtet smelte fra. Steg den på alle sider, ca. 2 min. på hver side. Krydr den med salt og peber og sæt den i ovnen på et stykke bagepapir og steg den 10 min. eller til den giver efter for et let tryk med en finger (så er kødet rosastegt). Lad den hvile 10 min. inden den skæres i tynde skrå skiver.
løgkompot
1 kg rødløg i strimler
1 spsk olivenolie
½ dl mild vineddike, sherry- eller balsamico
6 udstenede svesker i tern
Varm olien i en tykbundet gryde og vend løgene i. Læg låg på og lad det simre for svag varme i ½ time. Rør i dem et par gange undervejs.Tag låget af og tilsæt vineddike, lidt salt og peber og svesker. Lad det koge ind til en blank kompot. Det tager ca. ½ time yderligere.
selleripuré
½ l bouillon (gerne kogt på brunede lammeben)
½ lille selleri i grove
stykker
Bring sellerien i kog i bouillonen og lad den koge ½ time, gerne uden låg, så bouillonen også koger lidt ind. Blend den længe, så den får en helt glat konsistens. Juster evt. konsistensen med mere bouillon.
kål med stegte æbler
8 pigeonæbler i både
1 spsk smør
Blade af 1 kvist timian
10 savoykålsblade i strimler
½ bdt. hakket persille
Sauter æblerne i smør på en teflonpande med timianblade 3 min. eller til æblerne er knapt møre. Blancher kålbladene i rigeligt letsaltet vand i 2 min. lige før de skal serveres. Lad dem dryppe lidt af i en sigte før de blandes med æbler og hakket persille.
Fremgangsmåde:
Grønsager pr person: Ca. 400 g
Sæson:
Sommer, efterår, vinter
Tilberedningstid:
60 min. eller mere
Nøgleord på siden: