Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Merian- og timiansmarineret svinemørbrad med tomatsalsa |
|

Til 4 personer
Svinemørbraden bliver saftig og lækker af krydderurtemarinaden. Opskriften er fra Monika Ahlbergs kogebog "Friske krydderurter til køkken og krop" fra Thaning og Appel. Vi takker for venligt udlån.
Ingredienser:
600-700 g svinemørbrad i 1-1½ cm tykke skiver
Marinade:
6 fed hvidløg
2 tsk havsalt
Bladene af ½ potte merian
Bladene af ½ potte timian
2 laurbærblade
2 tsk paprika
1 tsk cayennepeber
Friskkværnet sort peber
2 dl olivenolie
Tomatsalsa:
4 solmodne tomater i tern
1 skive vandmelon, ca. 200 g, i tern
10 cm agurk, evt. skrællet, i tern
1 finthakket rødløg
2 finthakkede fed hvidløg
Saft af ½ lime
½ spsk sukker
½ potte finthakket basilikum
½ potte finthakket persille
½ dl olivenolie
1 spsk balsamicoeddike
Tilbehør:
Ris
Fremgangsmåde:
Marinade:
Stød hvidløg, havsalt, merian, timian, laurbærblade, paprika, cayennepeber og sort peber i en morter. Tilsæt derefter olien under omrøring, lidt ad gangen. Læg svinemørbradsskiverne i en frysepose. Hæld marinaden ved kødet og ælt det let. Lad kødet marinere heri natten over.
Tomatsalsa:
Bland tomat, vandmelon, agurk, rødløg, hvidløg, limesaft, sukker, basilikum, persille, olivenolie og balsamicoeddike og lad salsaen trække et køligt sted.
Grill svinemørbraden på begge sider på en udendørs grill eller på en grillpande. Server med kogte ris og tomatsalsa.
Grønsager pr. person: Ca. 200 g
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
60 min. eller mere
Nøgleord på siden: