Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Provencalsk hvidløgssuppe |
|
Til 4 personer
Hvidløg er først og fremmest et krydderi, men hvis det som her får et opkog i flere hold vand, forvandles det til en mild grønsag uden det rå hvidløgs skarpe overtoner. Hvidløgssuppen bliver mælkehvid og får en cremet konsistens med en mild og dog umiskendelig hvidløgssmag. En ret for passionerede hvidløgsspisere.
Ingredienser:
4 hele hvidløg (250 g)
1 l bouillon
4 kartofler (250 g) i grove tern
2 kviste timian
1 kvist rosmarin
2 pastauriserede æggeblommer
2 spsk flødeost
4 skiver brød uden skorpe
Fremgangsmåde:
Pil hvidløgene og kog feddene op i 1 l vand. Hæld vandet fra og hæld koldt vand over. Gentag denne proces 4 gange. Kog herefter hvidløgsfeddene i bouillonen med kartofler, timian og rosmarin, ca. 20 min. Tag timian og rosmarin op af gryden. Blend æggeblommer, flødeost og 1 dl af bouillonen i blenderen. Tilsæt resten af suppen og blend, til suppen er helt glat. Hæld den gennem en sigte tilbage i gryden og varm suppen igennem (den må ikke koge). Skær brødet i tern og rist dem på en tør pande.
Server suppen i forvarmede skåle med de ristede brødcroutoner.
Grønsager pr. person: ca. 75 g
Sæson:
Hele året
Tilberedningstid:
60 min. eller mere
Nøgleord på siden: