Sitemap

OPSKRIFTER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Sol over lammefjorden

description


Til 4 personer

Denne suppe er inspireret af en fransk klassiker, der hedder Creme de Crecy. Crecy er en by i Nordvestfrankrig, hvor man er kendt for sine gode gulerødder. En dansk variant af denne suppe må naturligvis hedde 'Sol over Lammefjorden'. Alene suppens smukke farve kan bringe varme og lys på en kedelig, grå dag. Vælger man at lave salsa med rødløg og chili til, giver suppen ekstra varme.

Ingredienser:
2 løg i tykke skiver 
4 store gulerødder i tykke skiver 
1 spsk olie eller 15 g smør
Blade fra 3 kviste timian
8 dl hønsebouillon
2 spsk ris
2 tsk frisk revet ingefær
1 spsk citronsaft

Tilbehør:
Brød


Fremgangsmåde:
Sauter løg og gulerødder i olie eller smør ved jævn varme i 20 min. Krydr med salt, peber og timian.

Kom bouillon og ris ved og lad det koge i ca. 20 min, indtil grønsagerne er møre.

Blend suppen i en blender eller foodprocessor og hæld den tilbage i gryden. Smag til med ingefær, citronsaft, salt og peber. Spis brød til.

Tips:
Det er vigtigt at løg og gulerødder sauteres inden bouillon tilsættes, da der vil fordampe en del væde fra gulerødderne, som derved får en mere koncentreret smag.

Til de modige kan man stille en skål salsa på bordet, lavet af en finthakket rød chili, et finthakket rødløg, saften af en lime og hakket frisk koriander. Så kan hver især selv krydre sin suppe med den stærke salsa.

Brødcroutoner, gerne ristet med lidt hvidløg, er også godt til gulerodssuppen.
 
Grønsager pr. person: ca. 175 g


Sæson: Forår, efterår, vinter
Tilberedningstid: 45-60 min.

Sidst ændret: 15-01-2004


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket