Er du kræftpatient eller pårørende, kan du få mere uddybende information om hjernekræft på Kræftens Bekæmpelses websted Hjælp og viden.
Klik på det, du vil vide noget om til din skoleopgave.
Om hjernen
-
Din hjerne kan lære nyt hele livet
-
Blåhvalens hjerne vejer 6-7 kilo, og en voksen mands vejer op mod halvandet kilo
-
Din hjerne rummer omkring 125 milliarder hjerneceller
- Læs mere om hjernen
Hvad er kræft i hjernen?
Kræft i hjernen er, når der opstår ondartede svulster i vævet i hjernen.
Der findes flere forskellige typer hjernesvulster. Fx kan der opstå svulster inden i selve hjernevævet, og der kan opstå svulster i de hinder, der vokser uden på hjernen.
Det er sjældent, at kræft i hjernen spreder sig til andre steder i kroppen, fordi der findes en særlig barriere, der adskiller hjernen fra blodbanen.
Hvad er symptomerne?
En hjernesvulst kan give nogle generelle symptomer, fordi svulsten får trykket i hjernen til at stige. Når svulsten vokser, og kraniet ikke kan udvide sig, kan man få tiltagende hovedpine, føle træthed, have opkastninger og få synsforstyrrelser.
Bliver man ikke behandlet, kan trykket blive så stort, at man bliver bevidstløs.
Der kan også opstå nogle lokale symptomer, som har med det område i hjernen at gøre, hvor svulsten sidder. Det kan fx være lammelser i arme eller ben, føleforstyrrelser, synsforstyrrelser, taleforstyrrelser, epileptiske anfald, problemer med at høre og svimmelhed.
Hvad er årsagerne?
Man kender endnu ikke de nøjagtige årsager til kræft i hjernen. Man ved dog, at antallet af tilfælde stiger med alderen.
Hos patienter med visse sjældne arvelige sygdomme, ser man ofte hjernesvulster, og man ved, at røntgenstråler kan medføre hjernesvulster.
Man mistænker stråling fra højspændingsledninger og mobiltelefoner for at kunne give en større risiko for kræftsvulster i hjernen, men det er endnu ikke bevist.
Hvem får hjernekræft?
Kræft i hjernen ses lidt oftere hos kvinder end hos mænd, og risikoen for at få sygdommen stiger med alderen. Hjernesvulster ses dog også hos børn og unge.
Hvordan undersøges hjernekræft?
Har en patient symptomer på hjernekræft, vil lægen henvise patienten til en neurologisk undersøgelse. Undersøgelsen foretages af en speciallæge, som kan finde ud af, om nervesystemet fungerer som det skal. Kan lægen ikke stille diagnosen ud fra denne undersøgelse, vil patienten blive henvist til forskellige former for scanning af hjernen.
CT-scanning
Ved en CT-scanning bliver der taget en række røntgenbilleder hurtigt efter hinanden. Billederne kan vise om der er en svulst, og hvor og hvor dybt den sidder i hjernen.
MR-scanning
Ved MR-scanning bruger man et kraftigt magnetfelt til at scanne for, om der er svulster. MR-scanning viser mange flere detaljer end CT-scanning, og man kan se hjernen fra alle vinkler.
PET-scanning
Ved PET-scanning indsprøjtes et radioaktivt sporstof, som sætter sig de steder i kroppen, hvor der er kræftsvulster.
En PET-scanning er også effektiv, fordi hele kroppen bliver undersøgt på én gang, men undersøgelsen er dyr og kan indtil videre kun foretages få steder i landet.
Hvordan behandles hjernekræft?
Selvom en patient har fået hjernen scannet, er man oftest nødt til at fortage en operation for at være sikker på, om der er en kræftsvulst. Der kan nemlig også være tale om fx følger efter en hjerneblødning eller en byld på hjernen.
Operation
Hvis det er muligt, fjerner lægen svulsten ved operationen.
Det afhænger blandt andet af, hvor svulsten sidder, hvilken type svulst det er, og hvilken funktion der er i den del af hjernen, hvor svulsten sidder. Kan svulsten ikke fjernes, tager lægen måske en vævsprøve af den, eller fjerner så meget af svulsten som muligt.
En operation i hjernen er speciel, fordi man ikke uden videre kan få fjernet dele af hjernen, da alle dele af hjernen har en funktion.
Strålebehandling
Strålebehandling sker via røntgenstråler fra en strålekilde, som bestråler hovedet udefra. Strålingen påvirker cellernes arvemasse (DNA) så cellerne dør. Men strålerne kan ikke kende forskel på normale og syge celler, så strålerne kan også ramme en del af den normale hjerne og give bivirkninger.
Kemoterapi
Hjernesvulster kan også behandles med kemoterapi, og oftest gives kemoterapien som supplement til strålebehandling. Kemoterapi kan man få som tabletter, som drop i blodårerne (intravenøst) eller i selve svulsten.
Hjernekræft i tal
- Antallet af tilfælde af hjernekræft stiger for både mænd og kvinder.
- Omkring 1100 personer får hvert år hjernekræft.
- Ud af de omkring 150 børn, der får kræft om året i Danmark, er det hjernekræft eller leukæmi i cirka halvdelen af tilfældene.
- Der er flere kvinder end mænd, der får hjernekræft.
Læs mere