Kræft, hjerte-kar- og lungesygdomme er de væsentligste årsager til dødsfald som følge af røg. Derudover er der en lang række andre sygdomme, som ikke er dødbringende, men som alligevel nedsætter livskvaliteten.
Rygere har generelt et dårligere immunforsvar, får hyppigere infektioner og har derfor både et øget sygefravær og en forøget brug af lægehjælp.
Sårheling og komplikationer ved operation
For at et sår kan heles, bør blodforsyningen være optimal. Så kan de nydannede celler få ilt og næring nok. Patienter med åreforkalkning, som får udført eksempelvis by-pass operationer, er imidlertid netop karakteriseret ved et dårligt blodomløb. Sårhelingen er her meget kritisk, og man ser oftere sårkomplikationer og infektioner blandt de patienter, som ryger.
Resultaterne af ortopædkirurgiske, tandkirurgiske og plastikkirurgiske indgreb er også dårligere hos rygere. Kosmetiske operationer udføres typisk kun på ikke-rygere, da der er en større risiko for, at indgrebet giver grimme ar eller helt mislykkes på rygere.
Rygning og tidlig ældning
Et andet resultat af dårligt blodomløb er, at huden hos rygere er mere bleg, og rygere får flere rynker end ikke-rygere. Skaldethed blandt mænd og udvikling af gråt hår er også blevet fundet oftere blandt rygere, men der er ikke lavet så mange undersøgelser på området, da lidelserne ikke er så alvorlige.
Østrogen og knogleskørhed
Knogleskørhed (osteoporose) rammer især kvinder efter overgangsalderen, når knoglerne ikke mere stimuleres af kønshormonet østrogen. Rygende kvinder går ofte i overgangsalderen 1-2 år før ikke-rygende kvinder. Tobaksrygere får oftere knogleskørhed, fordi stoffer i tobaksrøgen fremmer nedbrydningen af østrogen. Af samme årsag virker hormontabletter med østrogen mod overgangsalderens gener mindre effektivt hos tobaksrygende kvinder.
Mave-tarmsygdom
Mavesår heler dårligere og kommer oftere igen hos tobaksrygere. Desuden virker nogle lægemidler mod mavesår (bl.a. cimetidin) ringere, hvis mavesårspatienten er ryger.
Ændret virkning af lægemidler
Virkningen af mange lægemidler forstyrres af tobaksrygning. Nogle af de kemiske stoffer, der er i tobaksrøg kan aktivere leverens enzymsystemer, så lægemidlerne hurtigere bliver nedbrudt. Medicinen kommer derved ikke til at virke efter hensigten. Det gælder bl.a. medicin mod mavesår, forhøjet blodtryk, depression, astma, angst- og urotilstande samt hormonpræparater med østrogen.
Læs mere om rygning, rygestop og helbredskonsekvenser hos Sundhedsstyrelsen