Tobaksrygning er en medvirkende årsag til kredsløbssygdomme, dvs. åreforkalkning og blodprop i hjertet, kredsløbsbesvær i benene og hjerneblødninger.
For tidlig død på grund af et pludseligt hjerteanfald er en af de alvorlige følger af tobaksrygning. Risikoen for blodprop i hjertet er 3-5 gange højere hos en mand, der ryger 20 cigaretter om dagen, i forhold til en ikke-ryger. Omvendt falder risikoen for kredsløbssygdomme hurtigt, efter man er holdt op med at ryge.
Blodpropper
Hvert år dør 15.000 danskere af blodprop i hjertet, og hos mindst 6.000 af dem er tobaksrygning en medvirkende årsag. Foruden tobaksrygning er bl.a. forhøjet blodtryk, højt kolesterol i blodet og sukkersyge væsentlige risikofaktorer for en hjertesygdom. De tre faktorer virker synergistisk, dvs. at de forstærker hinandens skadevirkninger. Tobaksrygende kvinder over 35 år, som anvender p-piller, har også væsentlig forhøjet risiko for blodprop.
Slagtilfælde
Tobaksrygning øger også risikoen for slagtilfælde, dvs. blodprop eller blødning i hjernen, som over 5.000 danskere dør af hvert år.
Åreforkalkning
Det samme gælder for kredsløbsforstyrrelser i benene, hvor musklerne på grund af åreforkalkning har så dårlig blodforsyning, at personen kun magter at gå et kort stykke vej, før benene smerter af iltmangel. Iltmangelen kan blive stor og der kan gå koldbrand i benene, hvorefter de må amputeres. Tobaksrygning forhøjer risikoen for udposninger på den store legemsarterie (aorta-aneurisme), og for Buergers sygdom, som er en sjælden, men alvorlig betændelsestilstand i benenes blodkar og nerver, der også kan ende med amputation.
De mekanismer, der gør at tobaksrygning forårsager åreforkalkning og blodpropper, kendes ikke i detaljer. Formentlig udøver stoffer fra tobakken, bl.a. nikotin og kulilte, en direkte giftvirkning på pulsårenes inderside, ligesom de kan fremkalde en skadelig iltning af blodets kolesterol-partikler (LDL-kolesterol).
Andre mulige mekanismer tendens til blodplade-sammenklumpning samt iltmangel i pulsårevæggens muskelceller. Tobaksrygning synes desuden at hæmme hormonet insulin, hvilket ligesom sukkersyge øger risikoen for kredsløbssygdomme.