Det er klart, at røg giver lungekræft, men tobaksrygning spiller også en væsentlig rolle for udviklingen af kræft i mange andre organer.
|
Lungekræft kræver flere dødsfald end nogen anden kræftform, da kun ca. 5 procent kan helbredes. I Danmark får ca. 4000 personer lungekræft om året, og 90 procent af patienterne har været aktive rygere.
Tobaksrygning øger også kræftrisikoen i bl.a. mund, svælg, strube, spiserør,
urinblære, bugspytkirtel, nyre, mavesæk og livmoderhals.
Jo mere tobak, desto større risiko
Risikoen for lungekræft afhænger af den mængde røg, som man udsættes for livet igennem.
For at vurdere risikoen kan man se på, hvor mange cigaretter man dagligt har røget, hvor mange år man har røget, hvor dybt man har inhaleret samt på cigaretternes indhold af tjære- og nikotin. |
|
Kræftformer, der kan skyldes tobak:
- Mundhulekræft
- Kræft i svælget
- Spiserørskræft
- Kræft i mavesækken
- Tyk- og endetarmskræft
- Leverkræft
- Kræft i bugspytkirtelen
- Kræft i næsehulen og bihulerne-svælgrum
- Strubekræft
- Lungekræft
- Livmoderhalskræft
- Æggestokkræft
- Blærekræft
- Nyrekræft
- Kræft i urinlederen
- Myeloid leukæmi
Kilde: IARCs monograph over kræftfremkaldende stoffer |
En undersøgelse blandt 34.000 engelske læger viser, at ryger man over 25 cigaretter dagligt, så er risikoen for lungekræft 25 gange så høj, som hvis man aldrig har røget. Læger, som kun ryger 1-14 cigaretter dagligt, har en risiko, som er 8 gange højere end blandt dem, som aldrig har røget.
Passiv rygning er også kræftfremkaldende, men risikoen er mindre end ved aktiv rygning. De fleste passive rygere udsættes kun for tobaksrøg svarende til nogle få cigaretter.
Det nytter at holde op
Kræftrisikoen falder gradvis hos mennesker, der holder op med at ryge. Efter en årrække når risikoen næsten ned på samme niveau som hos aldrig-rygere. De skadelige forandringer i lungevævet kan (indtil et vist punkt) gå i sig selv igen, før de udvikles til kræft.
Unge er udsatte
Jo tidligere et menneske begynder at ryge, desto højere er risikoen for lungekræft. Årsagen hertil er ikke kun, at personen ryger i flere år, men også at det yngre lungevæv biologisk set synes at adskille sig og være mere følsomt for tobaksskader. Det er vigtigt at være opmærksom på dette, fordi nogle børn eksperimenterer med rygning allerede som 10-12 årige.
Flere kvinder får lungekræft
I Danmark får dobbelt så mange kvinder brystkræft som lungekræft, men der dør flest af lungekræft. Desuden har danske kvinder den største risiko for lungekræft indenfor EU. Tendenser som disse viser, at der er god grund til at sætte fokus på kvinder og rygning. I år 2006 fik ca. 1900 danske kvinder lungekræft.
Nuværende rygevaner kan ses om 20 år
Forekomsten af lungekræft afspejler i høj grad rygevanerne for 20-30 år siden. Cigaretternes voksende popularitet hos mænd i 1920’erne førte til en kraftig stigning i antallet af lungekræft i 1940’erne. Samme markante tendens fandt sted 1970’erne hos kvinder, efter at de for alvor begyndte at ryge i 1950’erne.
Bekymrede rygere begyndte derfor at ryge filtercigaretter og siden såkaldte light-cigaretter, hvor røgen blev fortyndet. Det har dog ikke betydet noget fald i antallet af kræfttilfælde. Cigaretter med et lavere nikotinindhold får ofte rygeren til at inhalere dybere og ryge flere cigaretter for at opnå det sædvanlige indhold af nikotin i blodet.
Tobakkens kræftfremkaldende egenskaber findes først og fremmest i tjæren. Der er mindst 40 stoffer i tobaksrøg som med sikkerhed vides at være kræftfremkaldende. Læs mere om røgens indhold og virkning her: