Information om kræft i blæren
Statistik
95 procent af blærekræft tilfældene opstår i slimhinden, der dækker indersiden af urinblæren. De sidste 5 procent opstår i overfladeceller i blærens slimhinde, i kirtelceller eller i umodne celler fra fosterlivet.
75 procent af patienterne er mænd
Der registreres ca. 1.700 nye tilfælde årligt
13.000 patienter kontrolleres og behandles årligt på de urologiske afdelinger
Årsager til sygdommen
Hyppigste årsag er tobaksrygning, der skønnes at være årsag til en tredjedel af alle tilfælde. Ved rygestop reduceres risikoen allerede efter et par år.
Hårfarve og andre kemikalier kan også øge risikoen for blærekræft, idet kræftfremkaldende stoffer, der indtages eller indåndes bliver koncentreret i urinen, hvor de først udskilles efter en vis tid. Hvis man således har været udsat for giftige stoffer, f.eks. arbejdsrelateret i en længere periode, kan der udvikle sig celleforandringer i blæren.
Symptomer
Det mest almindelige tegn på kræft i blæren er blod i urinen. Blødningerne er ikke nødvendigvis konstante.
Søg læge ved:
• Blod i urinen
• Smerter ved vandladning
• Trykken eller lettere smerter bag skambenet
• Tilbagevendende infektion i urinvejene
Undersøgelser
Lægen undersøger underlivet udvendig. Mænd får undersøgt prostata med en finger i endetarmen, mens kvinder får foretaget en gynækologisk undersøgelse. Endelig får man taget urin- og blodprøve, som bliver nærmere undersøgt på et laboratorium.
Får den praktiserende læge mistanke om kræft i blæren, henvises til nærmere undersøgelse hos en urolog. Urologen foretager en kikkertundersøgelse af blæren, og i nogle tilfælde bliver nyrerne og urinlederen røntgenundersøgt.
Ved mistanke om kræft skylles blæren med saltvand, og skyllevæsken sendes sammen med en urinprøve til nærmere undersøgelse.
Vævsprøvetagning
Viser der sig en knude i blæren under kikkertundersøgelsen henvises til indlæggelse på hospital. Her foretages en kikkertundersøgelse under fuld bedøvelse, og man fjerner knuden eller tager en vævsprøve. Det fjernede væv sendes herefter til nærmere mikroskopisk undersøgelse, så det kan afgøres, om der er tale om egentlig kræft eller polypper.
Undersøgelse med blåt lys
Flere og flere sygehuse anvender såkaldt fluorescens i forbindelse med kikkertundersøgelsen, der foregår i fuld narkose.
Inden undersøgelsen sprøjtes et kontraststof op i blæren. Når lægen en time senere lyser med blåt lys gennem kikkerten inde i blæren, vil kræftceller og forstadier til kræft vise sig som røde lysende områder på blærens slimhinde.
Metoden sikrer en mere komplet fjernelse af forstadier og kræftknuder i blæren. Der arbejdes på at udvikle metoden til brug for ambulant undersøgelse.
Røntgenundersøgelse
Ved kikkertundersøgelse af blæren tages røntgenbilleder af blæren, nyrerne og urinlederne. I nogle tilfælde CT-scannes nyrerne.
Spredning
Hvis man har kræft i blæren, skal man gennem yderligere undersøgelser, for at konstatere om kræften har spredt sig til andre organer.
Ved mistanke om spredning undersøges bryst- og bughulen med røntgen og CT-scanning. Det kan ligeledes være nødvendigt med en ultralydsscanning, og hvis kræften har spedt sig tages en vævsprøve for at afgøre, hvorfra spredningen stammer.
Diagnose
Når en diagnose stilles bestemmes sygdommens art og sværhedsgrad. Efter ovennævnte undersøgelser, og når resultatet af en undersøgelse af en vævsprøve af knuden i mikroskop foreligger, kan giver lægerne stille den endelige diagnose og vælge den optimale behandling.
Stadier
Lægen bruger en stadieinddeling til at vurdere, hvilken behandling, der kræves. Stadierne betegnes således:
Ta: Kræften er begrænset til blærens slimhinde
T1: Kræften er vokset ind i bindevævet under slimhinden, men ikke ned i blæremusklen
T2: Kræften er vokset ned i blæremusklen
T3: Kræften er netop vokset gennem blærevægen
T4: Kræften er vokset ind i omliggende organer
Behandling
Der findes flere behandlingsmuligheder, som anvendes afhængig af sygdommens stadium og patientens almene helbredstilstand. De enkelte behandlingsformer er:
Kikkertoperation – ved mindre kræftknuder i blæren
Blæreskylning med kemoterapi eller Calmette vaccine
Operation – fjernelse af blæren
Strålebehandling – hvis operation ikke er mulig
Lindrende strålebehandling
Kemoterapi – hvis kræften har spredt sig uden for blæren
Forsøgsbehandling – forskning
Kikkertoperation
Mindre kræftknuder i blæren fjernes ved en kikkertoperation, hvor man er i fuld bedøvelse. I mange tilfælde er en kikkertoperation tilstrækkelig behandling.
Indlæggelse ske en til to dage i forbindelse med operationen. I nogle tilfælde skal kikkertoperationen gentages efter en til tre uger, så man sikrer, at al kræft i blæren er fjernet.
Indenfor 24 timer efter operationen bør blæren skylles med kemoterapi, idet det er videnskabeligt bevist, at dette nedsætter dannelsen af nye kræftknuder i blæren med ca. 30 %.
Herefter skal man gå til regelmæssig kontrol.
Blæreskylning med kemoterapi
Regelmæssige skylninger med kemoterapi bruges til at forebygge dannelsen af nye kræftknuder. Normalt skylles man en gang ugentligt i 6-8 uger, hvorefter skylningerne kan fortsættes en gang om måneden i op til et år.
Blæren skylles ved at man får lagt et blødt plastik kateter op i blæren. Skyllevæsken, der består af cellegift, sprøjtes op i blæren, der efter en til to timer tømmes ved normal vandladning.
Behandlingen foregår ambulant.
Bivirkninger
Da kemoterapien kun virker lokalt i blæren, og ikke i blodbanerne, er der ingen væsentlige bivirkninger. Der kan dog opstå svie ved vandladning og hyppig vandladning, men det er normalt overstået efter en til to dage. Enkelte kan få udslæt omkring kønsorganerne og i håndfladerne.
Blæreskylning med Calmette vaccine
Calmette vaccine bruges normalt mod tuberkulose. Det har imidlertid vist sig, at vaccinen også virker mod forstadier til kræft i blæren og til at forhindre dannelse af nye knuder med celleforandringer i grad 3 og 4.
Blæren skylles ved at man får lagt et blødt plastik kateter op i blæren. Skyllevæsken sprøjtes op i blæren, der efter en til to timer tømmes ved normal vandladning.
Skylningerne kan fortsættes med tre skylninger hver 3. eller 6. måned op til flere år.
Bivirkninger
Bivirkningerne ligner symptomerne på blærebetændelse nemlig: Svie ved vandladning, hyppig vandladning, blod i urinen, feber, kvalme, utilpashed og kulderystelser.
Bivirkningerne varer et til to døgn, men der er en tendens til, at disse tager til jo flere skylninger man har fået.. Bivirkningerne kan forebygges medicinsk.
Operation
Hvis kræftknuden er vokset dybere i blærevægen med risiko for spredning, kan det komme på tale at få blæren opereret helt væk.
Ved operationen får man enten en kunstig blære lavet af et stykke tarm, eller man kan få en såkaldt stomi, hvor urinen føres ud i en pose på maven
Strålebehandling
Hvis kræften ikke kan fjernes ved kikkertoperation, og man ikke ønsker at få blæren fjernet, eller en operation er forbundet med for stor risiko for patienten, kan man i en del tilfælde blive tilbudt strålebehandling
Efter en mundtlig information om behandlingen foretages en CT-scanning af bækkenet, så lægen kan afgøre præcist hvor strålerne skal ramme.
Som regel får man fem strålebehandlinger om ugen i seks uger. Hver behandling tager kun et par minutter og gør ikke ondt. De fleste lever, i hvert fald i starten, som de plejer mens behandlingen står på.
Tre til fire måneder efter strålebehandlingen undersøges blæren med kikkert og bughulen via en CT scanning. Har behandlingen haft den ønskede virkning, fortsættes kontrolbesøgene med faste intervaller.
Hvis kræften kommer igen, er kemoterapi en behandlingsmulighed.
Bivirkninger
Svie ved vandladning, hyppig vandladning, smerter i blæren, irritation i endetarmen, diarre, mavesmerter, besvær med at holde på afføringen og kvalme.
Bivirkningerne opstår tidligst en til to uger inde i behandlingsperioden og aftager igen to til fire uger efter strålebehandlingens afslutning. Normalt kan bivirkningerne behandles medicinsk.
Efterhånden som behandlingen skrider frem, er det almindeligt at føle tiltagende træthed. Denne aftager normalt gradvist efter behandlingen.
Huden i det strålebehandlede område kan blive rød, og i sjældne tilfælde også hævet og væskende. Efter afsluttet behandling forsvinder problemet af sig selv, og inden da kan plejepersonalet give råd og vejledning.
Senfølger
Senfølger efter strålebehandling af blæren kan være kroniske gener fra tarmen med hyppig, tynd afføring og eventuelt besvær med at holde på afføringen. Der kan opstå svie ved vandladningen, og huden i det bestrålede område kan blive fastere og misfarvet.
40-50 procent kan få rejsningsproblemer, men det er usikkert hvor mange af disse tilfælde, der direkte skyldes strålebehandlingen.
Ca. 5 procent får alvorlige senfølger som skrumpeblære, tarmstop og fistler på grund af strålebehandlingen.
Lindrende strålebehandling
Ved blødning, smerter og andre symptomer fra blæren kan lindrende strålebehandling gives. Normalt gives mellem ter og ti behandlinger.
Hvis kræften har spredt sig til knoglerne eller trykker på en nerve, kan strålebehandlingen lindre. I disse tilfælde er en enkelt behandling som regel nok.
Den lindrende virkning mærkes normalt allerede inden for de første dage efter behandlingen, men der kan gå op til to ugen før virkningen indtræder.
Bivirkningerne ved lindrende strålebehandling er normalt forbigående og kan være diarre, kvalme, mavesmerter og svie ved vandladning.
Kemoterapi
Behandling med kemoterapi kan tilbydes hvis sygdommen har spredt sig uden for blæren. Ved tilbagefald efter at man har fåret fjernet blæren eller ved tilbagefald efter strålebehandlingen, og det ikke er muligt at fjernet blæren ved en operation.
Kemoterapi er en behandling med stoffer, der især angriber de celler, der deler sig hurtigt, som kræftceller gør.
Kroppens normale celler påvirkes også af kemoterapien med bivirkninger til følge. Især normale celler i slimhinder, hud, knoglemarv og hår påvirkes. De fleste bivirkninger forsvinder dog gradvist efter behandlingens afslutning.
Før og under behandlingsforløbet undersøges patienten med CT-scanninger, så lægen kan kontrollere kræftens udbredelse og om sygdommen svinder under behandlingen.
Man skal have et nogenlunde alment godt helbred, fordi kemoterapi er en belastende behandling for kroppen.
Bivirkninger
Kemoterapiens mest almindelige bivirkninger er træthed, nedsat appetit, nedsat immunforsvar, påvirkning af antallet af blodplader, hårtab, påvirkning af følenerver og påvirkning af nyrefunktion.
Man er som regel meget påvirket og belastet de første dage efter kemoterapien. Derefter kan en del leve næsten som de plejer.
Efter kemoterapien kontrolleres man med en kikkertundersøgelse af blæren, undersøgelse af endetarmen og CT scanning af bughulen. Hvis lægen finder kræft ved undersøgelsen tilbydes man operation og/eller strålebehandling.
Hvis blærekræften breder sig
Metastatisk blærekræft er blærekræft, der har bredt sig i kroppen. Dette sker overvejende indenfor de første to år efter operation eller strålebehandling. I disse tilfælde kan man få tilbudt kemoterapi.
Der findes i dag en behandling, som gives ved tilbagefald efter behandling med kemoterapi. Denne behandling er en ny type kemoterapi, der er baseret på det aktive stof vinflunin.
Behandlingen bør starte op så hurtigt som muligt efter tilbagefaldet for bedste effekt og gives som intravenøs infusion hver tredje uge.
Som de fleste andre typer kemoterapi kræver behandlingen, at man har et alment godt helbred, da kemoterapi belaster kroppen og kan have bivirkninger som f.eks. kvalme, træthed, nedsat appetit og forstoppelse.
Forsøgsbehandling – forskning
Patienter kan blive tilbudt forsøgsbehandling (kliniske forsøg). Forsøgsbehandling skal afklare den optimale behandling af patientens sygdom.
Forsøgsbehandlinger foregår internationale, så man kan sammenligne så mange resultater som muligt. Det er helt frivilligt, om man vil deltage.
Informeret samtykke inden operation
Inden operationen forklarer lægen, hvad der skal ske, og hvilke risici der er ved operationen. Det er påbudt ved lov, at denne information gives, og at man som patient accepterer betingelserne ved at afgive informeret samtykke.
Forsikring
Spørg for en sikkerheds skyld forsikringsselskabet, om de udbetaler en forsikringssum ved kritisk sygdom, når diagnosen er stillet.
På SKA’s hjemmeside www.skaccd.org findes oplysninger om de forskellige kræftsygdomme, deres behandlingsformer, aktuelle forsøgsbehandlinger, retningslinierne for behandling af kræft og følgetilstande af kræft.