Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Vedtægter

Vedtægter for Blæreforeningen for patienter med polypper eller blærekræft og deres pårørende.


§ 1 Foreningens navn er ”Blæreforeningen”.

§ 1.1 Foreningens hjemsted er den til enhver tid værende formands adresse.

§ 1.2 Foreningen samarbejder med Kræftens Bekæmpelse i Danmark.

§ 1.3 Foreningen er stiftet den 12. december 2006 i København.

§ 2 Foreningens formål

§ 2.1 Foreningens formål er at vejlede og støtte patienter af begge køn, der har fået konstateret polypper eller kræft i blæren samt pårørende til disse patienter.

§ 2.2 Endvidere er det foreningens formål at etablere forbindelse mellem disse patientgrupper samt at informere om sygdommens erkendelse, diagnose, undersøgelser, indgreb ogbehandlingsmuligheder samt at arbejde for forskningens fremme.

§ 2.3 Formålet er også at optimere kommunikationen mellem behandlere og patienter.

§ 2.4 Yderligere er det foreningens ønske at oprette lokal-afdelinger overalt i Danmark samt at søge samarbejde med tilsvarende foreninger i udlandet.

§ 3 Medlemmer

§ 3.1 Som medlem kan optages enhver myndig person, som kan tilslutte sig foreningens formål.

§ 3.2 Medlemmer af foreningen er pligtige til at betale det af foreningens generalforsamling til enhver tid fastsatte kontingent.

§ 3.3 Som medlem kan optages personer, som har fået konstateret polypper eller kræft i blæren, eller som har interesse for foreningens arbejde.

§ 3.4 Alle, der ikke er i kontingentsrestance, har ved generalforsamlinger
møderet, taleret og stemmeret.

§ 4 Kontingent

§ 4.1 Årskontingentet udskrives i januar og skal være betalt inden udgangen af februar.

§ 4.2 Årskontingent for medlemmer fastsættes på den årlige ordinære generalforsamling.

§ 4.3 Indbetaling kan kun ske til foreningens bankkonto.

§ 5 Generalforsamlingen

§ 5.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

§ 5.2 Generalforsamlingen finder sted en gang om året – senest ved udgangen af april måned, første gang april 2008, og skal være skriftligt indvarslet med mindst 5 ugers varsel.

§ 5.3 Medlemsforslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skriftligt i hænde senest 3 uger før selve generalforsamlingen.

§ 5.4 Dagsorden for generalforsamlingen skal som minimum indeholde følgende:

1) Valg af dirigent

2) Bestyrelsens beretning og godkendelse af denne

3) Fremlæggelse af regnskab og godkendelse af dette

4) Godkendelse af budget og kontingent for næste regnskabsår

5) Valg af revisor

6) Valg af 3 -5 medlemmer til bestyrelsen samt evt. 2
suppleanter

7) Behandling af indkomne forslag

8) Eventuelt

§ 5.5 Vedrørende stemmeret henvises til § 3.4. Der kan kun stemmes af medlemmer, der er mødt op på generalforsamlingen.

§ 5.6 Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages ved simpelt stemmeflertal. Dog kræves ved vedtægtsændringer, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for ændringerne. Der føres protokol over alle generalforsamlinger.

§ 5.7 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller såfremt mindst 1/3 af de stemmeberettigede skriftlig kræver det. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel, og indkaldelsen skal indeholde dagsorden med angivelse af det eller de emner, der ønskes behandlet. Der kan ikke træffes bindende beslutninger, som ikke fremgår af dagsordenen.

§ 6 Bestyrelsen

§ 6.1 Bestyrelsen består af 3 – 5 medlemmer samt evt. suppleanter valgt på generalforsamlingen.

§ 6.2 Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan ske blandt medlemmer, der er mødt frem på generalforsamlingen eller ved fuldmagt. Bestyrelsen vælges for 1 år ad gangen.

§ 6.3 Formanden vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand, kasserer og sekretær.

§ 6.4 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 6.5 Bestyrelsesmøder holdes efter behov, dog mindst to gange årligt. Det kan indkaldes af formanden eller når to medlemmer ønsker det. I øvrigt afholdes altid et bestyrelsesmøde snarligt efter den årlige generalforsamling.

§ 6.6 Bestyrelsesmødet ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden.

§ 6.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 2/3 af bestyrelsen er til stede. Beslutning træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er forman-dens eller ved dennes forfald næstformandens stemme afgørende.

§ 6.8 Der føres beslutningsreferat over bestyrelsens forhandlinger/møder.

§ 7 Regnskabsår

§ 7.1 Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Aflæggelse af regnskabet sker hvert år på den ordinære generalforsamling.

§ 7.2 Foreningens regnskab revideres af to på generalforsamlingen valgte revisorer.

§ 8 Medlemmernes hæftelse

For foreningens gæld hæfter de enkelte medlemmer ikke over for tredjemand.

§ 9 Tegningsret og Registreringspligt

§ 9.1 Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i fællesskab eller hele bestyrelsen samlet.

§ 9.2 Foreningen er pligtig til at lade sig registrere hos Erhvervs- & Selskabsstyrelsen.

§ 10 Ophør

Skulle foreningen blive opløst, er den senest valgte bestyrelse forpligtet til at drage omsorg for, at alle foreningens økonomiske forpligtelser opfyldes med foreningens til rådighed værende aktiver, og at foreningens evt. resterende midler tilfalder Kræftens Bekæmpelse, i øvrigt jvf. § 8.

§ 11 Datering

Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling d. 12. december 2006 og ændret på den ordinære generalforsamling 01.09.09, 26.04.10 og 05.04.11.


Sidst ændret: 07-04-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Blæreforeningen

c/o Formand Børge Tamsmark
Hostrups Have 30 5 tv.
1954 Frederiksberg C
Mobil: 25 86 92 74
E-mail: tamsmark@gmail.com

Kræftlinjen

Proffesionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket