Børn i kræftramte familier |
|
Hvis far eller mor får kræft, påvirker det børnenes liv. Man kan gøre meget for at hjælpe børnene gennem en forælders kræftsygdom.
Når man netop har fået kræft, kan man reagere på mange forskellige måder. De fleste bliver meget rystede og er følelsesmæssigt påvirkede, og det mærker hjemmeboende børn ofte hurtigt. Derfor er det vigtigt for børnenes trivsel, at du eller I som forældre sætter børnene ind i, at mor eller far er blevet syg.
Børn har først og fremmest brug for omsorg og kærlighed, når mor eller far har kræft. Det er også vigtigt at holde fast i den kendte hverdag, så vidt det er muligt.
Her på siderne kan du læse om, hvordan du kan hjælpe børn i kræftramte familier.

Pjece
Når far eller mor får kræft - en pjece til kræftramte familier (pdf fil)
Radio om kræft
To forældre med kræft taler om, hvordan de fortalte deres børn om sygdommen. To psykologer giver ideer til samtalen med børnene. Lyt til programmet 'Forældre med kræft - diagnosen' her:
Radio om kræft
Tilbage
Tekst: Hanne Sandvang og Pernille Vigild
Foto: Tomas Bertelsen
Sidst ændret: 08-03-2013