Hvis du har fået kræft og har hjemmeboende børn, har de brug for at få at vide, hvad der sker, og hvorfor mor og far måske er kede af det.
Forbered samtalen med børnene
Det kan være en god idé at forberede samtalen med børnene, så du og din partner har overvejet, hvad og hvor meget børnene skal have at vide. Det kan også være rart at have forberedt sig på, hvad man skal svare på børnenes spørgsmål.
Forberedelse af samtalen med børnene
Børn skal have det at vide på samme tid
Hvis der er flere børn i familien, er det bedst at fortælle om sygdommen, mens alle er samlet, hvis det overhovedet er muligt.
Hvis du har både store og små børn
Hvis du har børn med stor aldersspredning, må du bruge den første samtale til at sige det, som alle børnene kan forstå.
Hvis du f.eks. både har en 3-årig og en 13-årig, er der stor forskel på deres behov, og så du må følge snakken op med en uddybende snak med den store.
Det gælder både, hvis det er jeres fælles børn, og hvis I har delebørn.
Der er flere grunde til, at det har betydning, at I er samlet.
Det er godt at være sikker på, at børnene har fået den samme information, og at de har hørt hinandens spørgsmål og de svar, de har fået.
Det er også vigtigt, at de får det at vide af jer selv og ikke f.eks. af de andre børn.
Børnene oplever på den måde, at de er med i familiens fællesskab og ikke først bliver inddraget, efter de andre i familien ved det.
Forklar hvorfor, hvis det ikke var muligt at samle børnene
Hvis det ikke er praktisk muligt at samle alle, må du fortælle barnet, hvorfor det er sådan. Du må lægge vægt på, at du allerhelst ville have haft, at alle havde været samlet. Sig også at han eller hun selvfølgelig får at vide, når I ved mere – ligesom de andre børn også får det at vide.
Det kan også være en god idé, hvis du fortæller lidt om de andre børns reaktioner, hvad de spurgte om, og hvilke svar de fik.
Fortæl det, når I alligevel er samlet
Børnene kan opleve det mindre dramatisk, hvis I fortæller børnene om sygdommen, når I alligevel er samlet, f.eks. ved aftensmaden.
Børnenes forståelse
Tænk gerne i, hvad barnet kan forstå, når I skal tale sammen.
Mindre børn har f.eks. svært ved at forstå, at man kan se rask ud og alligevel være syg.
Tiden kan også være svær for et mindre barn at forstå. Hvor meget er f.eks. en måned eller et halvt år?
Det er også rart for alle, at snakken foregår på hjemmebane i trygge omgivelser.
Det er godt, hvis I har god tid, så I ikke bliver afbrudt, inden I er færdige med at tale.
Information fordøjes lidt ad gangen
Det er godt at huske, at især mindre børn ofte skal have information i små bidder. Børn 'går ind og ud af problemet'. De har sjældent brug for lange samtaler. De taler måske pludseligt om noget helt andet, eller måske går de ud og leger, inden du synes, I blev færdige.
Men barnet skal have mulighed for at vende tilbage for at høre mere: De spørger, får svar og vender så tilbage til legen igen.
 |
| Dine børn har brug for at få at vide, hvad der sker, og hvorfor mor og far måske er kede af det. |
Spørg til, hvad børnene ved og tænker om kræft
Når du fortæller børnene om sygdommen, kan du prøve at finde ud af, hvad de allerede ved om kræft.
Måske ved de slet ikke noget om kræft, eller måske har de kendt en, der er død af kræft. Det, børnene ved om kræft på forhånd, har betydning for, hvad de tænker og måske bekymrer sig om.
Det er godt for børnene, at der laves plads til, at de får svar på det, de tænker på eller gerne vil spørge om. Børn kan klare meget, når de oplever rummelighed og plads til deres bekymring, undren og glæder.
Hvis du spørger, hvad børnene tænker om det, du fortæller, er det ikke sikkert, de rigtigt kan svare og måske bare siger: ’det ved jeg ikke’. Men hvis de kan give udtryk for, hvad de tænker, kan du blive klogere på, hvad der rører sig i børnene og baggrunden for deres spørgsmål.
Under alle omstændigheder viser du, at du er interesseret og gerne vil høre om, hvad barnet tænker. Det kan give barnet mod på at svare eller spørge mere en anden dag.
Forslag til ting du kan sige, når du skal fortælle, du er syg
Indledende
Du kan f.eks. indlede med at sige:
- Jeg skal fortælle jer noget, der vil komme til at påvirke vores hverdag noget tid frem.
Jeg har fået en sygdom, der hedder kræft. Kræft er mange forskellige sygdomme, og den kræft, jeg har fået, sidder i XXX.
Fortæl hvad der sker nu
Fortæl også så konkret som muligt, hvad der skal ske nu. Hvornår er næste undersøgelse? Ved I noget om behandlingen?
Spørg hvad børnene tænker
Spørg børnene, hvad de tænker om det, I snakker om. F.eks.:
- Hvad tænker du om det, jeg siger?
- Ved du noget om kræft?
Hvis du er ked af det og græder
Du kan f.eks. sige:
- Jeg er ked af, at jeg har fået den her dumme sygdom, så det kan godt være, jeg kommer til at græde. Men det er helt OK at græde, når man er ked af det.
Læg op til åbenhed: Det er i orden at spørge
Du kan sige til børnene, at de måske har nogle flere spørgsmål, når der er gået lidt tid, og de har tænkt over det, de har fået at vide om sygdommen. Det er helt i orden at komme og spørge.
Måske kan du også sige, at du vil meget hellere have, at de kommer og spørger dig, end at de går med det for sig selv og måske er kede af det.
Det kan være en god idé, at du selv tager fat i børnene enkeltvis f.eks. dagen efter for at høre, hvad de tænker, og om der var noget, de ikke fik spurgt om.
Sig, at børnene godt må spørge
Det kan være en god idé f.eks. at sige:
- Her i familien er det i orden at spørge om alt. Hvis jeg kan svare på det, vil jeg gøre det. Måske ved jeg ikke lige, hvad jeg skal svare, men så skal jeg nok sige det. Det kan være, jeg lige skal tænke over det, eller måske skal jeg spørge nogle andre. Men så skal jeg nok vende tilbage.
Sig ikke mere, end du ved nu
Når hele situationen endnu er ny, kan det være svært at vide eller forestille sig, hvad det indebærer. Det er vigtigt kun at sige, hvad du helt konkret ved nu: F.eks. hvornår næste undersøgelse eller første behandling er.
Hvad der sker derefter, må du fortælle, når du ved det – det er bedst at lade være med at gætte.
Tingene kan ændre sig undervejs, og der kan måske komme nye undersøgelser eller behandlinger, du ikke kender på nuværende tidspunkt. Det er vigtigt, at børnene også ved det – og så samtidig sige, at du vil fortælle det, når du ved mere.
Sig, når der er noget nyt, så børnene ikke selv opdager det
Det giver børnene tryghed, når du tager ansvaret for informationen. Fortæl gerne, at de ikke selv skal gå og lægge mærke til, om der er ændringer, men skal være trygge ved, at de får det at vide, hvis der sker noget nyt, eller hvis situationen ændrer sig.
Fortæl om ændringer
Du kan f.eks. sige:
- Jeg nok skal sige til, når der er noget nyt, så det skal du ikke tænke på.
Fortæl om sygdommen – også hvis du ikke bor sammen med børnene
Hvis du er skilt og ikke bor sammen med børnene til daglig, har børnene ligeså meget brug for, at du fortæller om sygdommen, og at du nok skal fortælle børnene det, når du ved mere, eller hvis situationen ændrer sig.
Selv om man ikke bor sammen, kan mors eller fars sygdom fylde mange tanker hos børnene.
Børn har brug for at være trygge ved, at ’der er styr på det’, også når I ikke er sammen, og at de ikke behøver at gå at tænke på, hvordan mor eller far har det hele tiden.
Tilbage