Gå til sygdomsliste

Livsstilsfaktorer som årsag til brystkræft

Brystkræft er væsentlig hyppigere i USA, Canada og Nordeuropa end i Asien og Afrika. Risikoen lader til at være betinget af vestlig livsstil, da risikoen stiger, hvis man flytter fra f.eks. Asien til USA.

Danske kvinders ændrede livsstil gennem de senere årtier peger i retning af en øget risiko for udvikling af brystkræft.

Østrogen har betydning for udvikling af brystkræft

Den samlede mængde af østrogen, som en kvinde er udsat for i løbet af sit liv, har betydning for hendes risiko for at udvikle brystkræft. Jo mere østrogen, jo højere risiko. Den øgede mængde østrogen kan medvirke til, at normale celler i brystet omdannes til kræftceller.

Alle kvinder producerer østrogen, og det er naturligt og nødvendigt for, at kroppen kan fungere. Men forskellige faktorer (der har med vestlig livsstil at gøre) kan påvirke østrogenniveauet i blodet i en negativ retning i forhold til risikoen for at udvikle brystkræft. Udvikling af kræft skyldes dog altid et samspil mellem flere faktorer, der har med arv, livsstil og miljø at gøre.

Herunder er en række faktorer, der påvirker østrogenniveauet i kroppen:

Antallet af menstruationer gennem livet

Risikoen for at få brystkræft hænger sammen med antallet af menstruationer, som en kvinde får i løbet sit liv: Jo flere menstruationer, jo større risiko. Jo tidligere man får sin første menstruation, og jo senere man kommer i overgangsalder (menopause), des større er risikoen for at få brystkræft.

Det kan forklares ved, at der under hver menstruationscyklus sker en øget dannelse af østrogen. Den øgede mængde østrogen kan medvirke til, at normale celler i brystet omdannes til kræftceller, især hos kvinder der ikke har været gravide. Det skyldes, at brystet først bliver helt færdigmodnet og modstandsdygtigt, når man bliver gravid første gang.

Børnefødsler – tidspunkt og antal

Kvinder, som føder deres første barn sent i livet, har en øget risiko for brystkræft, mens det sænker risikoen at have født.

Amning sænker risikoen

Flere studier har vist, at længevarende amning sænker risikoen for brystkræft. Et spansk studie har vist, at kvinder med brystkræft, der havde ammet i mere end 6 måneder, fik brystkræft 10 år senere end kvinder med brystkræft, der havde ammet i mindre end 6 måneder.

Hormontilskud efter overgangsalderen øger risikoen

Brug af hormontilskud efter overgangsalderen øger risikoen for at få brystkræft, og jo længere tid man tager hormontilskud, jo mere stiger risikoen.

Risikoen falder igen, når man stopper med at tage hormontilskud – også selvom man har taget hormoner i mange år. Læs mere:

Hormonbehandling og risikoen for brystkræft

P-piller øger risikoen let

P-piller giver kun en let øget risiko for brystkræft. Den øgede risiko forsvinder omkring 5 år efter, at man er holdt op med at tage p-piller. Da p-piller oftest tages af unge kvinder, hvor sygdommen er sjælden, er betydningen af p-piller mindre væsentlig.

Fertilitetsbehandling øger ikke risikoen for brystkræft

Kvinder, der har fået hormonbehandlinger for barnløshed, har ikke øget risiko for brystkræft. Det viser de hidtil største undersøgelser af sammenhængen mellem fertilitetsbehandling og brystkræft. Læs mere:

Hormoner

Alkohol øger risikoen

Kvinder, der drikker alkohol, har en øget risiko for brystkræft sammenlignet med kvinder, som ikke drikker alkohol. Risikoen stiger, jo mere alkohol man drikker. Risikoen er den samme, hvad enten man drikker øl, vin eller spiritus.

De fleste undersøgelser viser, at risikoen stiger for hver daglig genstand, man drikker. En genstand svarer til et glas vin, en almindelig øl eller 4 cl spiritus.

Det betyder, at selv en kvinde, der kun drikker ét glas vin hver dag, har en lidt højere risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med en kvinde, som ikke drikker alkohol.

Alkohol øger risikoen for brystkræft af flere grunde

Alkohol øger risikoen for brystkræft af flere grunde. Alkohol øger niveauet af østrogen i blodet hos alle kvinder, og et højt østrogenniveau giver en højere risiko. Desuden er alkohol i sig selv klassificeret som et kræftfremkaldende stof.

Forskere skønner, at alkohol er årsag til tre pct. af alle tilfælde af brystkræft i Europa. Men danske kvinder drikker i gennemsnit mere end andre europæiske kvinder, og derfor er alkohol formentlig årsag til en større andel af alle brystkræfttilfælde i Danmark.

Alkohol

Kostens betydning for udvikling af brystkræft

Der findes fødevarer, som forskere formoder øger risikoen for kræft, og som forskere formoder beskytter.

At undgå overvægt er det vigtigste kostråd i forhold til brystkræft. Og her er en kost rig på frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter en god hjælp.

En del forskning tyder på, at en fiberrig kost og fuldkornsprodukter kan virke forebyggende i forhold til brystkræft. Det skyldes formentlig, at kostfibrene i tarmen binder hormonet østrogen. Derved er der mindre østrogen, som bliver genoptaget i tarmen, og derved mindre østrogen, som kan blive cirkuleret i kroppen. Østrogen har betydning for udvikling af brystkræft.

Se de generelle kostråd om at spise groft, grønt og magert:

Hvad skal du spise, når du har kræft?

Ingen sammenhæng mellem mælk og brystkræft

Der er ikke fundet nogen øget risiko eller sammenhæng i øvrigt for brystkræft og indtagelse af mælkeprodukter.

Men når det handler om kræft generelt, hverken fraråder eller anbefaler forskere på nuværende tidspunkt mælk. Der er ikke nogen overbevisende sammenhæng mellem mælk og udvikling af kræft, når man ser samlet på befolkningsundersøgelserne.

Overordnet set udvikler mennesker, der drikker meget mælk, ikke oftere (eller sjældnere) kræft end mennesker, der drikker lidt eller ingen mælk.

Mælk og kræft

Overvægt øger risikoen for brystkræft efter overgangsalderen

Efter overgangsalderen har let overvægtige kvinder (BMI på omkring 25) en forøget risiko for brystkræft sammenlignet med slankere kvinder. Risikoen stiger, jo mere overvægtig man er.

En af forklaringerne kan være, at østrogen (der jo øger risikoen for brystkræft) efter overgangsalderen hovedsagligt dannes i fedtvæv. Efter overgangsalderen falder østrogenniveauet derfor ikke så meget hos overvægtige kvinder som hos slankere kvinder.

Ved at holde en stabil normalvægt gennem hele voksenlivet kan man nedsætte risikoen for brystkræft.

Overvægt

Kostens betydning for udvikling af kræft

Beregn dit BMI

BMI står for Body Mass Index. Dit BMI er din vægt / (højde x højde). Vægt måles i kg og højde i meter.

Vejer du 75 kg og er 180 cm høj, ser regnestykket således ud:
75 / (1,8 X 1,8) = BMI 23

  • BMI under 25 = normalvægtig
  • BMI mellem 25 og 29 = overvægtig
  • BMI over 30 = svært overvægtig (fed)

Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for at få brystkræft

Risikoen for at udvikle brystkræft bliver mindre, jo mere fysisk aktiv man er. De mest fysisk aktive kvinder havde cirka 25 pct. lavere risiko for at få brystkræft end de mindst fysisk aktive kvinder.

Denne sammenhæng er dog klart stærkest for kvinder efter overgangsalderen. Den største effekt sås blandt de, der havde været fysisk aktive over hele livet, men også fysisk aktivitet senere i livet, og særligt efter overgangsalderen (menopausen), var gavnligt. Desuden var der større gavnlig effekt af fysisk aktivitet, jo tyndere kvinderne var. Blandt svært overvægtige kvinder (BMI > 30) var der ingen gavnlig effekt af fysisk aktivitet.

Forskellige grunde til at fysisk aktivitet forebygger brystkræft

Forskere ved ikke præcist, hvordan fysisk aktivitet forebygger brystkræft. Men det lader til, at fysisk aktivitet sænker østrogenniveauet i kroppen og styrker immunforsvaret, hvilket er sandsynlige mekanismer til at nedsætte risikoen for brystkræft. Udover disse direkte effekter imod brystkræft har fysisk aktivitet også en indirekte forebyggende effekt: Fysisk aktivitet forebygger vægtøgning og fedme efter overgangsalderen, hvilke er kendte selvstændige risikofaktorer for udvikling af brystkræft.

Fysisk aktivitet har også effekt, hvis man allerede har fået konstateret brystkræft

Der er stigende opmærksomhed på, hvilken betydning fysisk aktivitet kan have i relation til overlevelse og livskvalitet blandt patienter, der allerede har udviklet brystkræft.

En række studier har vist, at kvinder med brystkræft, der fik tilbudt konditionstræning, oplevede mindsket træthed og depression og øget livskvalitet i forhold til de kvinder, som ikke deltog i et træningsprogram.

Også i forhold til overlevelse har en række studier vist en gavnlig effekt af fysisk aktivitet: Studier har påvist en mindsket risiko for tilbagefald og en nedsat dødelighed blandt fysisk aktive brystkræftpatienter.

Den gavnlige effekt af fysisk aktivitet så ud til at være størst hos de kvinder, der begyndte at være aktive efter en brystkræftdiagnose. Så selvom man ikke har været fysisk aktiv tidligere, synes der altså stadig at være en gevinst at hente, og især blandt kvinder med en østrogenfølsom brystkræft.

For lidt fysisk aktivitet

Mere om fysisk aktivitet som en del af behandlingen af brystkræft

Rygning og brystkræft

Nyere studier peger i retning af, at kvinder der ryger eller tidligere har røget har en øget risiko for brystkræft. Det gælder tilsyneladende særligt kvinder, der starter med at ryge tidligt – især hvis de starter, før de føder deres første barn.

Desuden ser dødeligheden ud til at være højere hos kvinder med brystkræft, der ryger.

Stress udløser ikke kræft – muligvis tværtimod

Der er ikke holdepunkter for, som mange tror, at stress, depression eller psykisk traume øger risikoen for brystkræft.

Tværtimod viste en undersøgelse med deltagelse af 6.689 danske kvinder, at kvinder, som oplevede at have et højt stressniveau, havde lavere risiko for at få brystkræft end kvinder, som oplevede at have lavt stressniveau.

En mulig forklaring kan være, at stress kan påvirke, hvor meget østrogen kroppen producerer. Tidligere undersøgelser tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem stress og en lavere produktion af østrogen, og dermed en mindre risiko for at få brystkræft.

Trafikstøj og risiko for brystkræft

En dansk undersøgelse har vist, at kvinder efter overgangsalderen, der bor med støj over 55 decibel fra biler eller tog, har øget risiko for at få en bestemt form for brystkræft (ikke-østrogen følsom brystkræft). Det kritiske støjniveau svarer til den støj, der kommer fra en vaskemaskine – og jo mere støj, jo højere risiko.

Forstyrret nattesøvn mistænkes for at være årsagen. En mulig forklaring er, at kort tids søvn kan føre til, at man udsættes for lys i længere tid end ellers, hvilket kan føre til lavere mængder af stofskiftehormonet melatonin, som har en række vigtige antikræft egenskaber.

Der er planlagt nordisk samarbejde med henblik på yderligere forskning.

Læs alt om brystkræft

Brystkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Råd til pårørende

Råd til pårørende

Få hjælp til at tackle livet som pårørende til en kræftpatient.

Råd til pårørende