Sitemap

REHABILITERINGSCENTER DALLUND

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Det får du på Dallund

Opholdet på Dallund tager udgangspunkt i det hele menneske og vi sætter fokus på både det fysiske, psykiske, sociale og arbejdsmæssige


Du deltager på et hold med andre, som er i samme situation og du deltager i et forløb, der er tilpasset dine behov og muligheder.

Du får dagligt tilbudt viden, socialt samvær og mulighed for fysisk aktivitet. Vi forventer, at du deltager i de planlagte aktiviteterer, vi forstår selvfølgelig, hvis du en dag har behov for at melde fra til enkelte tilbud. 

Vi mener, at vejen til handling er viden og styrke. De redskaber håber vi, du kan få med hjem fra Dallund.

Under opholdet vil du få viden om alt fra kræftbehandling, senfølger, psykiske reaktionsmønstre, kost og meget mere. Det foregår både ved fællesoplæg og ved individuelle samtaler med fagpersoner i vores tværfaglige team.

Tilbuddene er bl.a.:

  • Viden om sygdom, behandling og senfølger
  • Oplæg om, hvordan du kommer tilbage til et aktivt hverdagsliv og/eller arbejde
  • Genoptræning af kroppen med fysisk aktivitet, afspænding og massage
  • Tid til erfaringsudveksling og samvær med andre i samme situation
  • Forslag til, hvordan du kan kommer trætheden og modløsheden til livs
  • Støttende og udviklende samtaler med fagpersoner
  • Sunde og spændende måltider med mulighed for individuelle råd og vejledning
  • Udarbejdelse af fremtidsplan – ”det kan jeg selv gøre”.

På Dallund er der ansat socialrådgiver, fysioterapeuter samt  sygeplejersker. De står alle til rådighed med individuelle samtaler efter aftale. Udover den faste personalegruppe er der tilknyttet forskellige fagpersoner, f.eks. psykolog, diætist, sexolog, massør og musiker alt afhængig af forløbets tema.

Med inspiration fra ugens forløb og med støtte fra personalet og andre deltagere, får du mulighed for at udarbejde en fremtidsplan, der er tilpasset dine behov.

Dine ønsker for fremtiden er udgangspunktet, og fremtidsplanen tager fat om de konkrete problemer, som du har brug for at arbejde med.

Fremtidsplanen kan have fokus på kost, motion, seksualitet, arbejde eller psykisk styrke alt afhængig af dine behov. Med fremtidsplanen får du et stykke værktøj i hånden, som du kan arbejde videre med, når du kommer hjem.

Du får også mulighed for at nyde de naturskønne omgivelser, parken omkring slottet er smuk hele året. Du kan gå en tur rundt om søen, den er på godt to kilometer. Vi har stave og cykler, du kan låne, og du har mulighed for at ro dig en tur om sommeren, fiske og måske fange et par store gedder - siges det!



Ansvarlig: Centerchef Susanne Juul
Tekst: Centersekretær Lisbeth Bøilerehauge

Sidst ændret: 18-01-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

rehabiliteringscenter dallund

Dallundvej 63
5471 Søndersø
dallund@dallund.dk
Tlf.: 64 89 11 34
Telefontid:
Mandag - torsdag 9-12 og 13-15
Fredag 9-12

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket