Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
RehabiliteringsCenter Dallund er for dig, som er kræftramt. Vi tilbyder et aktivt rehabiliteringsforløb. Målet er at give dig viden, redskaber og handlemuligheder.
Stadig flere kræftramte bliver helbredt eller lever længere med sygdommen. Behandlingen er ofte skrap, så det er naturligt at du føler dig udmattet og tappet for energi, når din operation, kemoterapi og/eller strålebehandling er overstået. Måske er du plaget af senfølger efter sygdom og behandling. Det påvirker din hverdag, og det kan være svært at finde den nødvendige styrke til at komme videre.
Måske oplever du også, at det kan være svært at få din normale hverdag igen – som at begynde på arbejde og at fortsætte familielivet efter alt det, du har været igennem. Du skal finde ud af at leve dit liv igen efter sygdommen, og du skal acceptere, at du højst sandsynligt ikke kommer tilbage til 'dit gamle jeg'. Du er i en ny situation, og det bliver ikke som før.
Et ophold på Dallund kan give dig inspiration til at komme videre i dit liv efter eller med din kræftsygdom. Du vil opleve et ophold med særligt tilrettelagte aktiviteter, med psykologisk støtte og med idéer til nye handlemuligheder. Det kan være vejen til at du hurtigere får en god hverdag og et aktivt liv.
Cirka tre uger inden du kommer på Dallund, sender vi spørgeskemaer til dig, som du skal returnere. Her kan du skrive, om du har gener eller komplikationer efter sygdommen - fysisk, psykisk, socialt eller arbejdsmæssigt. Samtidig beder vi dig overveje, hvad der er vigtigt for dig at fokusere på i dit rehabiliteringsprogram. Spørgeskemaerne bruger vi til at planlægge såvel de fælles som de individuelle aktiviteter.
Ansvarlig: Centerchef Susanne Juul
Tekst: Centersekretær Lisbeth Bøilerehauge
Sidst ændret: 17-10-2011
Nøgleord på siden:
ledige job