Ønsker du at støtte RehabiliteringsCenter Dallund har du følgende muligheder:
Kontakt:
Centerchef Susanne Juul 2254 5454 / sjl@dallund.dk
Centesekretær Lisbeth Bøilerehauge 6489 1134 / llb@dallund.dk
Beløb kan indsættes på Den Danske Bank
Reg.nr. 0933 Konto 3620459534
eller
Et ophold på rcDallund finansieres i dag af Kræftens Bekæmpelse, derfor har vi brug for din støtte.
Værsgo, et nyt flygel til Dallund
En kvinde fra Fyn har doneret et nyt flygel til Dallund.
Kvinden tilbød gaven, fordi hun ønskede at støtte det arbejde, som RehabiliteringsCenter Dallund tilbyder kræftpatienter.
25.200 kr til Kræftrehabilitering …
På initiativ af Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Helsingør sponsorerede en række lokale firmaer sidste efterår en meget flot kalender 2011 med motiver fra alle områder i Helsingør kommune. Målet var at indsamle penge til kræftopererede og deres pårørende, til støtte for den vigtige rehabiliteringsfase, når kontakten med det sundhedsfaglige personale ophører.
Kalenderen har indtil nu indbragt 25.200 kr. som tirsdag den 24. maj blev overdraget til RehabiliteringsCenter Dallund på Fyn, af 4 medlemmer fra lokalforeningen.
Læs hele pressemeddelelsen
Hammershøj-værk i kirken
Penge for originalt kunstværk skal gå til Kræftens Bekæmpelses rehabilitering på Dallund Slot.
Læs hele artiklen i FyensStiftstidende, 2. sektion, Nordfyn side 25 (27.11.2010) Kræver netabonnement til Fyens.dk
Kæmpe check til Dallunds gode tilbud
Centerchef Susanne Juul kunne på vegne af RehabiliteringsCenter Dallund lørdag den 19. november 2010 tage imod en check af en ganske betragtelig størrelse. 90.000 kroner lød checken på, og det var Lokalforeningen af Kræftens Bekæmpelse i Nyborg, som kom til Dallund med de mange rare penge.
Penge til trængt Dallund Slot
Kræftens Bekæmpelses flagskib kæmper også for sit eget liv.
Læs artiklen side 4 i Ugeavisen Nordfyn 19.10.2010
7.661 kr doneret til RehabiliteringsCenter Dallund
Faaborg Midtfyns lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse har afholdt støttearrangement, hvor de frivillige fik arrangeret en koncert med forskellige orkestre. Drikkevarerne var sponsoreret, det betød at arrangementet gav et overskud på ikke mindre end 7.661 kr, som blev overdraget til RehabiliteringsCenter Dallund den 13. januar 2010.

Frivillig Anja Bach Reich overdrager en check på
kr. 7.661 til Centerchef Halla Brandt Clausen
Friskop har doneret 20 skridttællere
Til stor glæde for deltagerne på RehabiliteringsCenter Dallund har Friskop doneret 20 skridttællere til centret.
Fysisk aktivitet mindsker risikoen for en lang række livsstilssygdomme og for enkelte diagnoser også for tilbagefald ved kræft, derfor har vi motion på skemaet i mere end 2 timer hver dag. En skridttæller kan motiverer til at komme i gang med motion, derfor vil vi gerne introducere vores deltagere til at bruge en skridttæller ved at give dem mulighed for at bruge denne i den uge, de er hos os.
Stor gave fra Lions Club
Lions Club, Scan Office, Erik Jørgensens møbelfabrik, Four Design, Swedese møbler samt Galerie Erz har gjort det muligt for vore kursister, at sidde i dejlige og smukke omgivelser, mens de samler viden til at komme videre med livet.
Specielt tak til Lions Club Nordfyn, som har doneret 200.000 kr. til Dallund Fonden, som har valgt at møblere stuen.
Else Pia Erz har doneret malerier til Musikstuen på Dallund
Else-Pia har siden 1997 haft stor udstillingsaktivitet i kunstforeninger, gallerier og på museer i ind og udland og har siden 1996 arbejdet udelukkende med maleri, tegning og fotografi.
Else Pia Erz, som tidligere har været deltager på et ophold på RehabiliteringsCenter Dallund, vil med donationen af fire malerier gerne sige tak for sit ophold, som har betydet meget for Else Pia’s vej tilbage til livet.
Opholdet på Dallund var medvirkende til, at Else Pia ikke tabte livsmodet. Else Pia vil med sin kunst gerne være med til at give andre et frirum.
På Dallund fik Else Pia hjælp til at løse de indre knuder og forholde sig til, at kræft ikke bare er noget, man uden videre lægger bag sig, at dele erfaringer med jævnaldrende, at få snakket om de svære ting. ”Jeg har aldrig grædt så meget, som jeg gjorde på Dallund, men jeg har heller aldrig grint så meget”.
Post Danmark dobbeltstole
Rehabiliteringscenter Dallund vandt i 2004 Post Danmarks ”vind en koncert”. Koncerten foregik i slotsparken og var en stor succes.
Post Danmark efterlod dengang 9 røde stole, der kan klappes sammen, og hvor der er plads til 2 i hver stol. Vi har haft rigtig meget fornøjelse af stolene og bruger dem flittigt i sommerhalvåret. Stolene er lette at transportere, folde ud og klappe sammen.
Der er imidlertid kun plads til 18 personer i de 9 stole, og da vi hver mandag modtager 20 nye kræftramte, manglede vi stole til 2 deltagere og til de 2 fra rehabiliteringsteamet, der normalt deltager i udendørs forløb sammen med deltagerne.
Post Danmark har sponsoreret yderligere 2 dobbeltstole.
Nye højskolesangbøger
Menighedsrådet i Bellinge har doneret højskolesangbøger og nodebog (den 17. Udgave) til Dallund.
Flygel doneret til rcDallund
Hvert år modtager Rehabiliteringscenter Dallund omkring 750 færdigbehandlede kræftpatienter, som har brug for at komme videre i livet. For at skabe en tryg stemning og en følelse af samhørighed afholdes der på deltagernes første aften ”Koncert med en krølle” med pianist og operasanger, hvor kursisterne inddrages og deltager.
Desværre var vort gamle flygel nedslidt og på ingen måde til at redde, mislydene overskyggede den gode stemning.
Derfor var det med stor glæde, at vi modtog et brugt flygel fra Støtteforeningen GAMMO samt musikforretningen JUHL-SØRENSEN A/S Århus
Vort ”nye” flygel blev taget i brug ved en reception mandag den 23. februar 2009, hvor både GAMMO og Fyens Stiftstidende deltog.

Pianist Kamilla Sørensen og operasangerinde Ingvil Bjaastad