Sitemap

REHABILITERINGSCENTER DALLUND

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Udstillere på Dallund

Skiftende udstillinger i pejsestuen samt på kunstnergangen på RehabiliteringsCenter Dallund.

 

Har du lyst til at udstille kontakt Centersekretær Lisbeth Bøilerehauge
tlf. 63 94 60 30 eller mail llb@dallund.dk.

Bente Ekander udstiller i pejsestuen på Dallund
i perioden 5.1-29.6.2012

Bente Ekanders billeder bliver til i det tredje rum - rummet mellem virkeligheden og drømmene.

Inspirationen kommer fra: musik, bøger, naturen, et kærligt strejf, vilde ideer eller stille tanker, samt fra Bente's rejser i bl.a Island, Grønland og Spanien.

 

Stine Larsen udstiller på Kunstnergangen på Dallund i
perioden 9.1-31.3.2012

Stine Larsen er født i 1977 og er selvlært maler. Stine Larsen er uddannet inden for grafisk design. Hele tiden har maleriet fyldt meget i hendes liv og hun har malet i mange år.

I sine malerier kredser Stine især om mennesket - det at være menneske, at finde sin vej gennem livet - undervejs at møde kærligheden, tvivlen, glæden, savnet ... inspirationskilderne er derfor især personlige oplevelser, mennesker på hendes vej, men også naturen og musik.

Bodil Tanderup Pagh udstiller i pejsestuen på Dallund
i perioden 23.8-19.12.2011
 

Bodil Tanderup Pagh's billeder er for det meste lyriske og let abstrakte landskabsbilleder. Inspirationen finder Bodil i naturen omkring Vejle Fjord, hvor farver og lys kan skifte fra minut til minut.

Se http://www.galleri-tanderup.bsanet.dk/ 

 

 

Ingrid Hovgård Rasmussen udstiller på Kunstnergangen på Dallund i
perioden 24.8-31.10.2011

Et ophold på Dallund gjorde, at Ingrid Hovgård Rasmussen begyndte at finde malerpenslerne frem igen, og få interesse for farvernes indbyrdes virkning og betydning.

Se http://www.galleriingrid.dk/  

Udstilling af Tupilykker i Musikstuen på Dallund

Tupilykker er små fantasifulde bronzefigurer med hver deres personlighed. Hver figur har livskraft og lykke-bringende styrke, som de forhåbentlig kan give videre til omgivelserne.

Alle tupilykker er unika og de er skabt af Bente Ekander. 

For mere info se www.tupilykker.dk  

Rita Lund udstiller i Pejsestuen på Dallund i perioden 10. marts til 1. juni 2011

www.ritalund.dk  

Rita Lund arbejder og bor på Ærø, i de for hende bedst tænkelige omgivelser som kunstner, omgivet af sin allerstørste inspirationskilde: havet og lyset.

Benedikte Wegge-Larsen udstiller på Kunstnergangen på Dallund i perioden 6.1-30.4.2011

Benedikte er uddannet tandlæge, men i 2005 udskiftede hun den hvide kittel med maler-kitlen.

"Det er ved at male, at man overraskes af sin egen spontanitet og fantasi. Man glæder sig og slapper af langt fra hverdagens kalender. Når man maler, betragter man alt i det daglige gennem billeder, dybde og lys. Jeg kan side længe og nyde skyer og hav og flyde væk sammen med disse", fortæller Benedikte Wegge-Larsen.

 

Lisbeth Jakobsen udstiller på Kunstnergangen på Dallund i perioden 1.3-30.4.2010
Lisbeth Jakobsen anede ikke, at hun kunne male, før hun blev sat til det, som en del af arbejdet med at komme over kræft.

I 2007 fik Lisbeth konstateret kræft og efter operationen fik hun en uges ophold på RehabiliteringsCenter Dallund for at komme tilbage til livet. Under dette ophold deltog Lisbeth bl.a. i kunstterapi og var kreativ på værkstedet. På værkstedet blev hun bedt om at male en hvid høne på sort baggrund. Lisbeth svarede godt nok, at hun ikke kunne male, men gjorde alligevel som hun fik besked på og fandt ud af, at hun KUNNE male. Lisbeth føler i dag, at det giver hende liv at male, og at det også gør hende mere positiv.

Lisbeths første udstilling blev i Levins hus i Faaborg i januar 2010.

ArtDesigner Regitze Dan Lambaa
udstiller i pejsestuen på Dallund
i perioden 1. januar 2010- 14. januar 2011

Hanne Bøilerehauge udstiller på Kunstnergangen på Dallund
i perioden 1.1-28.2.2010

Hanne Bøilerehauge fra Holev havde været dagplejemor i 30 år, da hun i 2000 fik en arbejdsskade i ryggen. Samme år døde hendes søn, hvorefter det hele gik i sort for hende i et par år. I 2003 nævnte en nabokone noget om at male. Hanne gik hjem og prøvede, og så blev de enige om at danne en gruppe. Denne gruppe maler hver torsdag i Hans Tausens centret i Birkende. Når Hanne maler sine motiver, glemmer hun tid og sted.

Inge Olsen udstiller i pejsestuen på Dallund
i perioden 1. august 2009 - 31. december 2010

Maleriet bruger Inge Olsen som adspredelse i forhold til sit job og en travl hverdag.

Inge Olsen har gennem mange år fulgt undervisningen på Paarup Ny Kunstskole i Odense, samt deltaget i malerkurser i Cortona (Italien).

Inge Olsen maler som oftest på store lærreder, og inspirationen i flere af billederne er hentet fra landskabet, havet og himlen.

Bodil Reffeldt udstiller på Kunstnergangen på Dallund
i perioden 1.9-30.10.2009

Bodil Reffeldt fra Bårdersø har tegnet hele sit liv, men først i 1987 begyndte hun at male med oliefarver.

Bodil håber at hendes malerier skaber samme glæde på rcDallund, som de har givet hende, da hun malede dem.

Berit Pedersen har udstillet på Kunstnergangen på Dallund
i perioden 19.5.09-24.8.09
www.bp-galleri.dk

 

  

Barbara Sørensen har udstillet i Pejsestuen på Dallund 
i perioden 17.1.09-28.7.09

Barbara Sørensen er født og opvokset i England.
Hun er uddannet på Canterbury College of Arts and Crafts (Skole for Kunst og Kunsthåndværk).

Barbara kom til Danmark i 1971 og bor nu i Sandvig, Bornholm, hvor hun maler og underviser freelance i billedfag.

Hun er medlem af en lille gruppe billedkunstnere, som driver et "non profit" galleri - Galleri HUZ 16 - i Sandvig.

Barbara Sørensen har kunder både i Danmark og i udlandet.

 



Ansvarlig: Centerchef Susanne Juul
Tekst: Centersekretær LIsbeth Bøilerehauge

Sidst ændret: 03-01-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

rehabiliteringscenter dallund

Dallundvej 63
5471 Søndersø
dallund@dallund.dk
Tlf.: 64 89 11 34
Telefontid:
Mandag - torsdag 9-12 og 13-15
Fredag 9-12

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket