Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Introduktion
Inden for kræftforskningsområdet har der i mange år været interesse for forebyggelse og behandling af kræftpatienter. Behandlingen er i de senere år blevet forbedret, hvilket betyder, at flere helbredes. Behandlingen medfører ofte fysiske og psykiske senfølger. Der er derfor behov for at undersøge, hvilken betydning det har at have haft kræft. Formålet med afhandlingen har været at undersøge kræftoverleveres erfaringer med og håndtering af livet efter kræftsygdom og behandling.

Metoder
I undersøgelsen er der anvendt deltagerobservation på et kræftrehabiliteringscenter og dybdegående individuelle interview med 23 udvalgte kræftoverlevere (13 kvinder og 10 mænd) kort tid efter deres ophold på rehabiliteringscenteret og igen 1½ år efter. Analysen har taget udgangspunkt i det, den enkelte fortæller om sit hverdagsliv. Den enkelte indgår og bærer af erfaringer, som skal ses i en større sammenhæng, den kultur hvori de indgår. Et kulturanalytisk perspektiv er anvendt, og analysen har bevæget sig fra det konkrete og individuelle til det mere almene og generelle, hvor forskellige sociologiske og antropologiske teorier er inddraget og har perspektiveret materialet.

Resultater
Kræftoverlevernes hverdagsliv er analyseret i forhold til tre udvalgte temaer (arbejde, syg/rask, tid). Analysen har vist, at arbejdet er vigtigt i kræftoverlevernes hverdag i forhold til at opretholde en selvfølgelig orden, struktur og genkendelighed af hverdagslivet. Når de ikke kan komme på arbejde efter behandlingen, mister de en del af deres identitet, men etablerer nye aktiviteter i hverdagen, der giver dem identitet, men ikke arbejdslivets sociale fællesskab. Kræftoverlevernes syg /rask klassifikation efter behandling er meget tvetydig. Over tid skaber de en ny klassifikation som rask, en ny normalitet, som etableres gennem fællesskabet på rehabiliteringscenteret og deres mulighed for at fortælle deres erfaringer. Kræftoverleverne får igennem forløbet et andet perspektiv på tid, og kræftsygdommen giver dem en frihed og legitimitet til at tage kontrol over tiden.

Konklusion
Kræftoverleverne får efter behandlingsafslutning et nyt og andet liv. Kræftoverlevere har ens erfaringer og håndtering af forløbet uanset kræfttype, behandling, alder og køn. Kræftoverlevernes forløb fra diagnose til flere år efter behandling kan beskrives som en rehabiliteringsproces. Kræftoverleveres subjektive erfarede rehabiliteringsproces står i modsætning til de sundhedsprofessionelles rehabilitering af kræftpatienter. Det er derfor nødvendigt at gentænke rehabilitering i forhold til kræftoverleveres egne erfaringer med og håndtering af rehabiliteringsforløbet. Det vil være nødvendigt at anskue kræftpatienter, der har haft kræft, som overlevere, der vil få et liv efter kræften.

Du er her: Forside › Dallund › Til sundhedsprofessionelle › Kræftoverleveres erfaring med og håndtering af livet efter sygdom og behandling